VVS-montør søges til spændende projekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du VVS-montør og kunne du tænke dig at være med til at bygge et ølbryggeri? Så er det måske dig, vi søger!

 

Om os

Risbjerg Installation & Service er en lokal installationsvirksomhed med afdelinger i Rudkøbing, Tåsinge og Svendborg, der beskæftiger sig med alt indenfor el, køl, vvs, automation, varmepumper og ventilation. Vi gør meget ud af at være en god arbejdsplads, hvor folk er glade for at være, og spiser rundstykker sammen hver fredag på virksomhedens regning, mens vi krydrer den sidste fredag i måneden med en grillpølse eller to. Vi søger en god kollega, der vil være med til at bidrage til det gode kollegaskab, og som altid er klar på en god vittighed. Vi er som virksomhed med på den grønne bølge og går meget op i at affald håndteres og bortskaffes korrekt - både for arbejdsmiljøets og planetens skyld. Man skal være tryg og glad ved at komme på arbejde, og det hjælper vi hinanden med.    

 

Introduktion til stillingen

Vi står og kigger ind i en tid med mange store og spændende projekter, hvor du som VVS-montør blandt andet vil komme til at arbejde på etableringen af et nyt ølbryggeri. Du vil derfor få en unik mulighed for at få et indblik i, hvordan et bryggeri fungerer ned til mindste detalje. Derudover vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver, som fordeler sig på boligforeninger, virksomheder, landbrug og private kunder. Du vil have den primære kundekontakt, og det er derfor også vigtigt, at du forstår at arbejde selvstændig, og kan dit håndværk til fingerspidserne. Hvad endnu vigtigere er, at du forstår dig på, og brænder for den gode kundeservice. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi er gæster i kundens hjem, og forventer derfor, at du er i stand til at skabe tryghed i samarbejdet og dialogen.

 

Vi forventer at du:

  • Er en god kollega
  • Er uddannet VVS-montør
  • Har kørekort B
  • Er struktureret anlagt
  • Brænder for den gode kundeservice

 

Til gengæld tilbyder vi:

  • Sundhedssikring
  • Personalearrangementer
  • Servicevogn
  • Rundstykker hver fredag
  • Grill sidste fredag hver måned
  • Kurser og udviklingsmuligheder
  • Og meget mere!

 

Derudover får du en selvstændig arbejdsdag; digitale værktøjer til kommunikation, ordremodtagelse og afrapportering samt en makkerordning, som vil støtte dig i opstarten i virksomheden.

 

Arbejdssted

Risbjerg Installation & Service er placeret på Ellehaven 4A, 5900 Rudkøbing, mens du primært vil komme til at arbejde i Svendborg, Tåsinge og på Langeland samt resten af Sydfyn. 

 

Vores arbejdstid er som udgangspunkt 7-16 mandag til onsdag, 7-15.15 torsdag og 7-12 fredag, men vi er fleksible omkring arbejdstider.

 

Send din ansøgning

Så kunne du tænke dig nogle gode kollegaer og en selvstændig dagligdag, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til direktør, Simon Risbjerg på sr@risbjerg-as.dk

 

Hvis du ønsker at høre mere om, hvordan det er at være VVS-montør hos os, så skal du være velkommen til at ringe til vores VVS-installatør, og din måske kommende kollega, Jørn Jensen på tlf.: 22 14 14 32.

 

Ansøgningsfristen er løbende og med ansættelse hurtigst muligt.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Risbjerg Installation & Service er en del af TS-gruppen, som er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 41 elektriker- og el-installationsvirksomheder med mere end 1000 medarbejdere fordelt på 61 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet.”

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TS-GRUPPEN AMBA, Spettrupvej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://risbjerg-as.dk/vvs-montoer/

Via e-mail: sr@risbjerg-as.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852188

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet