BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sektion Ørkild i Hjemmepleje Øst søger en sosu-hjælper til fast dagvagt, som også kan se sig selv i planlæggerrollen.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer pr. uge, men kan justeres efter ønske. Vi arbejder hver 2. weekend. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
I sektion Ørkild er vi bevidste om, at vi er ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Vi arbejder i selvkoordinerende teams og med hovedfokus på faglighed/borgerperspektivet og samarbejde. Vi holder dagligt møder vedr. tidlig opsporing, og hver uge holder vi teamsmøde, hvor vi arbejder med personcentret omsorg omkring borgere og os selv. Vi er en hjemmeplejegruppe i stor udvikling, hvor der er plads til gode grin og forskellighed.
Vi mangler en sosu-hjælper, som har lysten, tålmodigheden og gennemslagskraften til også at være planlæggerafløser.
Begge teams har et tæt samarbejde med planlægger, hvor planlægger har den faciliterende rolle ift. at hjælpe teams’ i mål med gode besøgslister.
Vi tilbyder:
- et meningsfuldt arbejde hvor hovedfokus er borgeren
- et selvstændigt arbejde med ansvar og faglige udfordringer
- en sektion hvor vi arbejder med både faglig og personlig udvikling
- stort fokus på tværfagligt samarbejde
- tæt samarbejde med kompetente og erfarne kolleger
- gode kolleger som har fokus på arbejdsmiljøet
- en arbejdsplads hvor vi synes, det er lærerigt og sjovt at gå på arbejde
I rollen som planlægger forventer vi at du:
- er stabil, loyal og en engageret medarbejder
- har stærke samarbejdsevner og stor tålmodighed
- trives i en hektisk hverdag og samtidig kan bevare overblikket når opgaverne står i kø.
- har lyst til faglige udfordringer og læring og udvikling
- kan give og modtage feedback professionelt
- er Nexus superbruger
- har kørekort
Ansøgningsfrist er 24.04.24. Vi vil løbende afholde samtaler.
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
For stillinger i Social, Sundhed og beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Sektionsleder Sonnie Løvenholdt 6223 4325 eller stedfortræder Marianne Philip 6223 4315.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Byskoven, 11, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027754