Vi søger en ambitiøs afdelingsleder med stærkt jobfokus og øje på helheden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret for at jonglere med forskellige opgaver og finde innovative løsninger på tværs? Har du en vision om at være en central aktør i fremtidens beskæftigelsesindsats? Trives du med at lede et team i en organisation i konstant udvikling, hvor der er fokus på både professionel vækst og work-life balance? Så er det dig, vi leder efter.

Om Jobcenter Svendborg: 

I kølvandet på Ekspertgruppens anbefalinger om fremtidens beskæftigelsesindsats, står jobcentrene overfor spændende nye ændringer, og Jobcenter Svendborg er ingen undtagelse. Vi søger en afdelingsleder, der kan se muligheder i disse forandringer. 

Medarbejdergruppen er et dedikeret og kompetent hold, der består af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og ekspertiseområder. Afdelingen har ansvaret for indsatsen overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb (+30 år), borgere der er tilkendt fleksjob samt jobcentrets sekretariat, der blandt andet har ansvar for hele jobcentrets betaling af eksterne leverandører. Afdelingen, der består af i alt 27 medarbejdere, er organiseret i fire mindre teams. 

Mangfoldigheden i afdelingen sikrer, at vi kan imødekomme behovene hos de forskellige borgergrupper og udføre vores opgaver på en effektiv og professionel måde. Vi værdsætter diversiteten i vores personale, da det beriger vores arbejdsmiljø og styrker vores evne til at tænke innovativt og løsningsorienteret. Sammen udgør vi et velfungerende fællesskab, der arbejder målrettet mod vores fælles vision om at få borgere i job og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ansvarsområder: 

Du får det daglige personale- og ledelsesmæssige ansvar samt sikring af stabil drift, samtidig med, at du implementerer nye initiativer og projekter. Vores vision "Borgere i job" er omdrejningspunktet, og du vil lede og motivere dit team med dette for øje. Du skal kunne bevare roen og fokusere på kerneopgaven, selv når der er mange bolde i luften.

Du skal have personligt og fagligt drive til at videreudvikle afdelingen og fastholde de gode resultater. Som leder forventer vi, at du er god til at kommunikere og er i stand til at skabe tillid og sikre samarbejde om indsatsen – såvel internt som eksternt, herunder med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er et ordentligt menneske med et smil på læben
  • Dagligt arbejder aktivt med at øge den sociale kapital 
  • Prioriterer medarbejdernes trivsel og udvikling
  • Skaber overblik og ro i travle situationer
  • Er ambitiøs på egne og organisationens vegne
  • Formår at skabe tillid og samarbejde både internt og eksternt
  • Kan skabe tydelige rammer og retning igennem klar kommunikation og handling
  • Er resultatorienteret, og formår at inddrage medarbejderne i skabelse af resultater
  • Er åben, tillidsskabende og anerkendende i din tilgang til andre mennesker
  • Kan balancere resultatkrav og fastholde et godt arbejdsmiljø
  • Har erfaring med ledelse i en politisk styret organisation
  • Kan bidrage positivt og nysgerrigt ind i den samlede ledergruppe

Vi tilbyder:

  • En attraktiv lederstilling med fleksible arbejdstider, hvor der er plads til såvel arbejde, uddannelse og familieliv. 
  • Medlemskab i et stærkt lederteam, der vægter både erfaring og innovation og som arbejder aktivt med visionsledelse.
  • En organisation der i fællesskab finder løsninger og ser muligheder på tværs af afdelinger
  • Stor ledelsesmæssig frihed med støtte fra Borger- og Arbejdsmarkedschefen
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

 

Ansøgning og yderligere information: 

Ansøgningsfristen er den 1. april kl. 12.00, og første samtale afholdes den 4. april. 

Kandidater kan forventes at blive inviteret med kort varsel. 

Vi forventer at afholde anden samtale den 19. april. 

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Borger- og Arbejdsmarkedschef Michael Langkilde på telefon 51 37 39 28.

Ansættelsesprocedure: 

Mellem første og anden samtale gennemføres en personprofilanalyse, hvor kandidaterne vil få tilbagemelding inden anden samtale. Referencer vil blive indhentet efter anden samtale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og eventuelt møde dig til samtale.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Centrumpladsen, 4, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012213

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet