Danmark har ikke råd til at kassere erfarne mennesker over 50 år. Når ledige fortsat ønsker at arbejde, men falder ud af dagpengesystemet, er det ikke kun et personligt problem - det er et samfundsproblem, som kalder på en politisk debat.
Danmark mangler arbejdskraft. Det er et budskab, vi hører igen og igen fra virksomheder, organisationer og politikere.
Alligevel oplever mange ledige over 50 år, at de søger job efter job uden at få en reel mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Når dagpengeretten udløber, står de ikke alene uden arbejde - de står også uden den økonomiske tryghed, som de gennem et langt arbejdsliv selv har været med til at finasiere.
Det er ikke kun et problem for den enkelte. Det er et problem for Danmark.
Vi skriver dette debatindlæg, fordi vi selv er en del af den virkelighed. Ikke for at bede om særbehandling eller medlidenhed, men fordi vi mener, at tiden er kommet til en åben og ærlig debat om, hvorvidt dagpengesystemet afspejler den virkelighed, mange ledige møder.
Vi har arbejdet, betalt skat og bidraget til fællesskabet gennem mange år. Da vi mistede vores arbejde, gjorde vi det, samfundet forventede. Vi søgte job, deltog i møder, tog imod vejledning og fortsatte med at tro på, at den næste ansøgning kunne føre til et nyt arbejde.
Men virkeligheden er, at mange oplever, at alderen bliver en usynlig barriere.
Samtidig taler Danmark om mangel på arbejdskraft.
Det hænger ikke sammen.
Når mennesker med årtiers erfaring falder ud af dagpengesystemet, mister vi ikke blot en offentlig ydelse. Vi risikerer også at miste erfaring, faglighed og mennesker, som stadig ønsker at bidrage. Det er et tab - ikke kun for den enkelte, men for virksomhederne og for samfundet. Danmark har ikke råd til at kassere erfarne mennesker over 50 år.
Vi har opnået at få fortræde i Folketingets beskæftigelses - og ligestillingsudvalg torsdag den 22. oktober 2026, hvor vi vil fremlægge for vores politikere, hvordan vors bud er for at få fat i folk som ellers falder ud af dagpengesystemet. Vi beder ikke om særlige privilegier. Men f.eks. mangler man hænder indenfor hjemmeplejen og andre job. Her kunne man optjene sin dagpengeret igen, og hvis man arbejder 500 timer skal dette tælle som 1.000 timer. Man skal i alt op på 1.924 timer, hvis man ønsker at komme tilbage på dagpenge, som fuldtidsforsikret. Vi beder om, at et langt arbejdsliv fortsat bliver betragtet som en styrke - også den dag, man mister sit job.
