BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at spille en central rolle i samarbejdet med administration og udvikling af kommunens højt prioriterede fritids- og foreningsliv?
Er du udviklingsorienteret og skarp på administration, og brænder du for samarbejdet med det frivillige foreningsliv?
Så har vi jobbet til dig.
I Kultur og Fritid understøtter vi udviklingen af et aktivt kultur-, fritids- og foreningsliv i et tæt samarbejde med de mange foreninger og øvrige aktører på området. Vi arbejder løbende med udvikling af nye strategiske indsatser, som kan realisere vores ambitiøse politikker og strategier:
- IDRÆT I SVENDBORG- Svendborg Kommunes Idrætspolitik
- Folkeoplysningspolitik - Svendborg Kommune
- Kulturløfte i Svendborg Kommune - Kulturstrategi
Jobbet som administrativ Kultur- og Fritidsmedarbejder
Du bliver en central samarbejdspartner for Svendborgs forenings- og fritidsliv og vil få et tæt samarbejde med Svendborgs foreningssammenslutninger (idrætsforeninger, aftenskoler, spejdere, mv.) og Folkeoplysningsudvalget.
Foreningssammenslutningerne har i Svendborg en høj grad af medindflydelse, og som Kultur- og Fritidsmedarbejder vil du spille en vigtig rolle i forhold til at sikre de bedst mulige rammer for foreningernes samarbejde med Svendborg Kommune.
Du vil indgå i afdelingens faste administrationsopgaver, som blandt andet omfatter:
- Administration af Folkeoplysningsloven
Ansøgninger om godkendelse af nye foreninger
Puljer og tilskud til foreninger
Administration af tilskudsregler i henhold til Folkeoplysningsloven
Foreningskartotek - Administration af fritidspas til børn og unge
- Økonomiopgaver – for Kultur- og Fritidsudvalgets og Folkeoplysningsudvalgets område
- Telefon- og borgerbetjening
- Kommunikation og hjemmeside
- Diverse sekretariatsopgaver, indkøb, IT, indberetning af fravær/ferie
- Administrative og praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af arrangementer.
- Ad hoc deltagelse i projekter
- Forberedelse af sager til politisk behandling
Du bliver en del af det samlede kultur- og fritidsteam og får andre specialister og konsulenter som kollegaer. Vi tror på, at tværfagligt samarbejde giver langt de bedste løsninger. Det betyder, at du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger i projekter som er forankret i Kultur og Fritid eller tværfagligt i Svendborg Kommune.
Du skal være indstillet på, til tider at deltage i mødeaktivitet uden for almindelig arbejdstid, qua arbejdet er med frivillige aktører. Dog har du generelt en høj grad af frihed til at planlægge dine arbejdsdage.
Vi lægger vægt på, at du:
- er en god kollega, der prioriterer sparring, videndeling og et godt arbejdsklima
- er initiativrig og handlekraftig
- er lyttende og imødekommende
- har interesse for kultur- og fritidslivet
- brænder for administrative opgaver
- er god til at styre budgetter og regnskab
- arbejder strategisk og analytisk med fokus på både processen og resultatet
- har gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
- trives med skiftende arbejdsopgaver, en travl og til tider hektisk hverdag, hvor du håndterer mange dagsordener samtidig og skaber resultater på samme tid
Vi forventer, at du har en relevant administrativ uddannelse og trives i en politisk styret organisation under løbende forandring.
Vi tilbyder et dynamisk og levende arbejdsmiljø med et højt ambitionsniveau, hvor vi vægter et godt humør, en uformel omgangstone og et godt samarbejdsklima højt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Kultur- og Fritidschef Christian Barding 3017 5050 eller specialist Åse Lyhne Skov 3017 5018.
Samtaler forventes afholdt den 22.03.2024.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Ramsherred, 5, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009234