Uddannelsesansvarlig overlæge til Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Svendborg Specialsygehus, per 1. juli 2024 eller snarest derefter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Urologi er et speciale med en høj aktivitet, stigende patienttilgang og mangel på speciallæger, hvorfor Videreuddannelsen i Region Syd har prioriteret specialet og åbnet for flere uddannelsesforløb. Dette berører Urinvejskirurgisk Afd L i Svendborg, hvor der i forvejen er introduktions – og hoveduddannelsesstillinger i både fase 1 og 3. Ifm øget antal H-stillinger i RSD er nogle af disse blevet placeret i Svb, hvorfor der er behov for en UAO, der har sin faste gang i Svb og med stor dedikation for uddannelse.

Afdelingen har tidligere prøvet forskellige modeller ift den uddannelsesansvarlige overlæge for at sikre bedst mulig koordinering af uddannelsesforløbene i Svb og Odense. Ønsket er nu en uddannelsesansvarlig overlæge med fast tilknytning til Svb og med tæt samarbejde med kollega på matriklen i Odense.

Om stillingen

Urinvejskirurgisk afdeling i Svb varetager basisurologiske problemstillinger og har en meget høj aktivitet indenfor dette både diagnostisk og behandlingsmæssigt, ligesom der er mange ambitioner for udvikling af afdelingen og dens aktiviteter ifm Svendborg Sygehus som specialsygehus. Der ønskes derfor en ansøger, som udover erfaring og interesse indenfor uddannelse af yngre læger, skal have bred erfaring indenfor den basale urologi. Er der andre fagspecifikke interesseområder, vil vi forsøge at passe dette ind i stillingen som UAO i Svb.

Om afdelingen
Urinvejskirurgisk Afdeling L er Region Syddanmarks højt specialiserede afdeling i urologi og servicerer patienter fra hele regionen. Det er en mellemstor afdeling med aktivitet i form af ambulatorier og operationer i både Odense og Svendborg. De specialiserede funktioner foregår i Odense og hovedfunktionerne overvejende i Svendborg. Der er ca. 190 ansatte, hvoraf 150 er på afdelingen i Odense og 40 på afdelingen i Svendborg.
Den samlede lægegruppe er på 45 læger, hvoraf 10 er fast i Svendborg fordelt på 4 speciallæger og 5- 6 yngre læger på forskelligt uddannelsesniveau. Herudover varetager nogle Odenselæger faste funktioner i Svendborg. Der kan således være mulighed for deltagelse i opgaver på begge matrikler.

Afdelingen har et 24/7 sengeafsnit med 20 senge i Odense. I Svb foregår alt ambulant/dagkirurgisk, operationerne i tæt samarbejde med et stort fælles perioperativt afsnit under anæstesiologisk ledelse

Afdelingen i Svendborg har 8-10 operationslejer pr uge fordelt med 6 lejer på centralt operationsafsnit og 3-4 dagkirurgiske lejer. Der afvikles herudover 4 -5 lægeambulatorier dagligt. Der er ingen døgnbemanding i Svb, kun dagtjeneste til kl 15.15 og indimellem en vagt til kl 17.


Om aktiviteten

Aktiviteterne i Svendborg foregår på hovedfunktionsniveau med basisurologiske problemstillinger, der omfatter udredning og behandling af urinvejskonkrementer, benigne nyrelidelser, benigne blære – og prostatalidelser, penile og skrotale lidelser. Herudover foretages udredning af maligne sygdomme i urinvejene, hvor efterfølgende behandling foregår på den højt specialiserede enhed i Odense.

I Svendborg foretages både åbne, endoskopiske og laparoskopiske procedurer.

Afdelingen i Odense har højt specialiserede funktioner indenfor udredning og behandling af prostata - og blærecancer, binyretumorer, neurologiske blærefunktionsforstyrrelser og vesikovaginale fistler, og regionsfunktioner indenfor nyretumorer, urinvejssten og udredning af vandladningsproblemer hos børn.

Selvom stillingen er med fast arbejdssted i Svendborg, er der tæt samarbejde og mulighed for sparring med kollegerne i Odense, ligesom en eller anden form for udveksling kan tænkes ind i ansættelsen.

Urinvejskirurgisk Afdeling L indgår i flere multidisciplinære teams og samarbejdsrelationer på tværs af OUH og SDU både i forhold til det kliniske arbejde og forskning.

Der er en forskningsenhed med professor, post doc, phd studerende, forskningsårs- og elite specialestuderende, så mulighed for at deltage i forskning er tilstede og også et ønske fra afdelingen..

Til forskningsenheden er udover afdelingens egen professor tilknyttet professor fra Institut for Molekylær Medicin, SDU, professor indenfor klinisk eksperimentel kirurgi, SDU og adjungeret professor fra North Carolina.


Arbejdssted

Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Svendborg Sygehus
Valdemarsgade
5700 Svendborg

For nærmere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte

Cheflæge Ulla Geertsen på tlf.nr. 2273 3625, e-mail Ulla.Geertsen@rsyd.dk, og/eller Uddannelsesansvarlig overlæge i Odense, Mikhail Diatchikhine på tlf.nr. 4022 0144, e-mail Mikhail.Diatchikhine2@rsyd.dk



Ansøgningsfrist
Mandag d 15. april 2024
Ansøgningen sendes elektronisk via HR Manager.

Ansættelsessamtale
I uge 16 eller 17 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønningsnævn og Forening af Speciallæger og er omfattet af Ny Løn.

Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311

Læs evt. mere om OUH, samt afdelingen på www.OUH.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016222

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet