Uddannelses- og forskningsleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret omkring pædagogfaget, og har du visioner for uddannelsen? Brænder du for at være med til at udvikle og forme uddannelsen af morgendagens pædagoger? Så er det måske dig, vi søger!

Ved pædagoguddannelsen i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger vi en udviklingsorienteret, visionær og ambitiøs uddannelses- og forskningsleder pr. 1. februar 2024.

Hos os kan du blive en del af et spændende, ambitiøst og udviklingsorienteret uddannelsesmiljø fyldt med 1400 videbegærlige studerende samt dygtige medarbejdere og kolleger. Du får mulighed for at sætte et tydeligt ledelsesmæssigt aftryk på uddannelsen af fremtidens pædagoger og for at sætte pædagoguddannelsen på dagsordenen både lokalt, regionalt og nationalt.

Du kommer sammen med et stærkt ledelsesteam på pædagoguddannelsen til at arbejde med udviklingen af pædagoguddannelsen i Svendborg og med meritpædagoguddannelsens forskellige modeller og udbud. Ledelsesteamet består af en uddannelseschef og to uddannelses- og forskningsledere.

Dig som uddannelsesleder

Dine opgaver vil blandt andet bestå i at sikre implementering af overordnede strategiske initiativer samt være med til at reformere pædagoguddannelsen på baggrund af en forventet ny politisk aftale.

Du får personaleledelse af undervisere og forskere, samt ansvar for den daglige drift af uddannelsen, kvalitetssikring og udvikling af såvel pædagogiske som administrative opgaver. Du skal sikre et godt lærings-, studie- og arbejdsmiljø i hverdagen for både medarbejdere og studerende.

Som uddannelsesleder holder du mange bolde i luften, og skal samtidig balancere forskellige og undertiden modsatrettede krav i dit ledelsesarbejde.

Du er nysgerrig, har stærke relationelle og kommunikative kompetencer samt stor interesse for at lave god, stærk uddannelse for motiverede og engagerede studerende.

Ud over dine opgaver på UCL, vil du skulle bidrage til udvikling af pædagoguddannelsen nationalt, gennem arbejde i det nationale ledernetværk.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af

Personaleledelse:

  • Understøtte og fremme et inspirerende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel og lavt sygefravær.
  • Bidrage til oversættelse af UCL's vision, mission og strategi mv. til kerneopgaver hos medarbejderne.
  • Drive udviklings- og forandringsprocesser, og give støtte og opbakning til processer initieret af medarbejderne.
  • Gennemføre medarbejderudviklingssamtaler.

Uddannelsesudvikling og -drift:

  • Ansvarlig for den daglige uddannelsesplanlægning og -drift.
  • Ansvarlig for løbende kvalitetssikring af uddannelsen.
  • Bidrage til sammenhæng og prioritering mellem praksis, forskning og uddannelsen.
  • Sikre at den pædagogiske og faglige udvikling sker i overensstemmelse med bekendtgørelser og nationale aftaler.
  • Udvikle spændende og attraktive studiemiljøer sammen med uddannelsens ansatte og de studerende.
  • Ledelsesunderstøtte direktør og uddannelseschef (udarbejde notater, redegørelser, oplæg mm).

Om dig

Du har en uddannelse på kandidat- eller master niveau, og er fagligt velfunderet samt har relevant videreuddannelse indenfor ledelse. Derudover ønsker vi en profil med erfaring inden for de pædagogiske professioner.

Vi forventer, at du praktiserer en åben, dialogbaseret og anerkendende ledelsesstil, som afspejler stor tillid til medarbejderne og formår at skabe forandring, arbejdsglæde, motivation og engagement blandt medarbejdere og studerende.

Du er god til at arbejde selvstændigt og trives med mange forskelligartede opgaver, samtidig med at du evner at kommunikere og samarbejde ubesværet på alle niveauer af organisationen. Du kan vurdere, hvornår du skal inddrage andre i processer og beslutninger, og hvornår du skal træde i karakter og sikre opnåelse af resultater. Dette forudsætter, at du har gode samarbejdsevner såvel horisontalt som vertikalt.

Du oversætter strategiske beslutninger og kommunikerer dem tydeligt for medarbejderne og er god til at følge op. Som person er du empatisk, tillidsvækkende, ambitiøs og målrettet. Du trives i et miljø, hvor der er fart over feltet, og hvor forandringer nærmere er reglen end undtagelsen.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse den 1. februar 2024. Der er tale om lederstillinger uden højeste arbejdstid.

Ansættelsen sker efter Cirkulære om aftale om ansættelse af chefere ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Dit primære ansættelsessted vil være på Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg. Du vil fortrinsvis arbejde på Campus Svendborg, men opgaver på andre af UCL’s lokationer kan komme på tale.

Du får reference til uddannelseschefen for Pædagoguddannelserne i UCL.

Ansættelsesproces

Vi forventer at holde samtaler over 2 runder. Første samtale finder sted onsdag den 6. december 2023 og 2. samtale finder sted tirsdag den 19. december 2023.

Går du videre til 2. samtale, skal du mellem de to samtaler udfylde en personprofil. Gennemgang af din personprofil vil finde sted mandag d. 11. december 2023 eller tirsdag d. 12. december 2023.

Flere oplysninger

Du kan læse mere om pædagoguddannelsen på ww.ucl.dk

Har du spørgsmål til stillingen eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anders Nørgaard på telefon 2374 1200.

Ansøgning

Send din ansøgning elektronisk senest den 3. december 2023 via www.ucl.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Klostervænget, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940971

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet