Sygeplejerske i Plejecenter Øst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at blive en del af et dygtigt sygeplejeteam i Plejecenter Øst?

 Vi træffer beslutninger ud fra beboernes aktuelle livssituation, og det er deres drømme, der sætter retningen for vores arbejde.

 

 

Vi søger en sygeplejerske, der trives med at arbejde selvstændigt, er engageret, initiativrig og udviklingsorienteret. De fire overskrifter for funktionen er:

  • At udføre sygepleje
  • At lede, planlægge og koordinere sygepleje
  • At formidle sygepleje
  • At udvikle sygepleje

Du skal brænde for at skabe et trygt, roligt og professionelt miljø for borgerne.

Du ansættes i Plejecenter Øst, hvor du har en betydningsfuld rolle. Du indgår i den samlede opgaveløsning tæt på beboerne og i tæt samarbejde med de øvrige ansatte. Du har en forpligtigelse til at bidrage til implementeringer, af de beslutninger, Svendborg Kommune træffer i tæt samarbejde med din leder. Sammen skal vi højne fagligheden og sparre med kollegaer.

Stillingen er på 32 timer om ugen. Ønskes der flere timer, kan dette være en mulighed. Arbejdstiden er placeret i dagtimerne fra mandag til fredag. Helligdage forekommer sjældent. 

 

Er din interesse stor for sår, kan din stilling indeholde 8 timer om ugen som specialist i sår. Dette i tæt samarbejde med den anden sygeplejerske, som er specialist i sår, I Svendborg Kommune. Skriv gerne i din ansøgning om denne funktion har din interesse. 

Der er flere nøglefunktionsroller i området. Nøgleperson på inkontinens kunne være en mulighed.

 

Du vil være en del af en velfungerende og kompetent sygeplejerskegruppe i Plejecenter Øst, der mødes hver 14. dag til faglig sparring og udvikling. Sammen varetager I sygeplejen på områdets otte plejecentre. Du vil primært blive tilknyttet Trollemose Plejecenter.

 

Trollemose plejecenter består af 48 boliger fordelt på 24 pleje- og 24 demensboliger. 

Vi er placeret i de smukkeste omgivelser med udsigt til en stor sø og grønne skovområder.

Vi arbejder med ”fokus på opgaven”, og vi øver os i at blive endnu bedre, for vi vil gerne give den enkelte en god og meningsfuld hverdag. Vi stiller krav til hinanden og gør os umage, for at løse opgaverne med værdighed og respekt. Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for beboerne, og forventer at man som kollega sætter sin faglighed i spil, og at man tør undre sig. Vi forventer at blive mødt åbent, ærligt og med respekt.

Du vil møde en synlig leder, og få mulighed for faglig sparring med skønne kollegaer, hvor der er tryghed, tillid og trygge rammer i hverdagen.

Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i front på Ældreområdet. Vi har en politisk vision om ”Livskvalitet for alle ældre borgere i Svendborg Kommune”, vi har ”Rehabilitering som Velfærdsstrategi” og fokus på Kerneopgaven.


”Helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel”

 

Vi lægger stor vægt på samarbejde med borgerne og pårørende. Vi har fokus på udvikling og læring som et vigtigt element i at kunne skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen. Sammen skaber vi et dejligt og trygt miljø for beboerne, indeholdende med masser af faglighed, værdighed, smil og latter. Vi lægger vægt på, at du er synlig i sektionen og rollemodel. 

Vi er optaget af trivslen og lægger vægt på at støtte hinanden og ”at spille hinanden gode”. Vi arbejder med en anerkendende, åben og nysgerrig tilgang til det, vi begiver os ud i. Du vil hurtig blive en del af de medarbejder der arbejder i sektionen. 

Vi søger, dig der… 

  • Er interesseret i at arbejde med mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, og hvor der tages udgangspunkt i den individuelles situation.
  • Kan bidrage til læringsmiljøet, være med til at højne det faglige niveau på tværs af faggrænser, med afsæt i borgerperspektivet. Være nysgerrig på dine samarbejdspartners faglighed og gøren. 
  • Kan påtage dig rollen som mødeleder til vores daglige faglige møder og kan tage faglig ledelse i komplekse borgerforløb.
  • Er stærk i koordinering, planlægning og kan lide at undervise og lære fra dig.
  • Har gode samarbejdsevner, er fleksibel, ansvarsbevidst, udviser initiativ og er handlekraftig.
  • Har en rehabiliterende tilgang overfor beboeren.
  • Kan bevare overblikket og roen i akutte situationer og i en travl hverdag, og arbejder struktureret.
  • Har interesse og flair for IT og vores daglige dokumentationssystem.
  • Er mødestabil og har et positivt livssyn.

 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor du får rige muligheder for at bidrage med din viden og dine erfaringer.
  • Gode muligheder for faglig sparring og personlig udvikling.
  • Et dynamisk sted med spændende og udfordrende opgaver.
  • En fleksibel arbejdsplads med et godt samarbejde og forståelse for hinanden. 
  • At blive en del af en gruppe kollegaer, der er positive og fleksible i samarbejde og omgang med hinanden, og er motiveret for arbejdet.
  • En mødestruktur der bidrager til vidensdeling, hvor der drøftes faglige emner, hvor refleksion og sparring er en naturlig del.
  • Introduktion tilpasset dit udgangspunkt, dine opgaver og stedet.
  • Sygeplejerskemøder med områdets sygeplejersker og sygeplejefaglige ansvarlige
  • On-bording forløb, hvor du tilknyttes en sygeplejefaglig mentor, der varetager første del af introduktionen og en mentor tilknyttet sektionen. Der afholdes statusmøder 1,3 og 6.måneder efter ansættelsen.

Yderligere oplysninger:
Har du brug for afklarende spørgsmål er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig ansvarlig Rikke Foged Madsen på telefon 62 23 42 42 eller sektionsleder Trollemosen Maria Linnebjerg på telefon 62 23 42 18

 

Ansøgningen skal sendes elektronisk, senest den 21.08.2023. ansættelsessamtaler afholdes i uge 35.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ved stillingens besættelse skal en aktuel privat straffeattest forevises.

 

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Gammel Skårupvej, 18, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/sygeplejerske-i-plejecenter-ost/vhg5d6/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886779

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet