BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en positiv og faglig stærk pædagog, så skal du læse videre!
Forsorgscenter Sydfyn søger pædagog til barselsvikariat.
Stillingen vil være en spændende stilling på 37 timer ugentligt i perioden fra 1.12.2023 til 31.10.2024 med mulighed for forlængelse.
Funktionen er med skiftende arbejdstider, hvori der indgår døgnvagter.
Forsorgscenter Sydfyn er et midlertidig botilbud til hjemløse borgere over 18 år. Stedet består af 19 pladser og 7 eksterne pladser, hvor borgeren bor i egen bolig.
Der tages afsæt i den rehabiliterende tænkning, hvor der arbejdes hen imod et meningsfyldt og selvstændigt liv i borgerens egen bolig.
Tilbuddet er servicelovens §110, som derfor er en del af reformen på hjemløseområdet. Reformen træder i kraft 1.10.2023, hvilket vil betyde at Svendborg kommune vil få endnu mere fokus på Housing First ift at borgeren kommer hurtigere ud i egen bolig. Det bliver en spændende periode, hvor der vil ske en del forandringer i arbejdet.
Om jobbet
Der arbejdes målrettet i samarbejde med borgeren efter principperne omkring Housing First. Vi arbejder metodisk med afsæt i Den motiverende samtale, hvilket betyder at vi ser borgeren som eksperten i eget liv. Der er et tæt samarbejde med borgeren, om at komme ud i egen bolig så hurtigt som muligt, hvor der arbejdes på at skabe relevante rammer, som giver et meningsfuldt liv for borgeren.
Du vil blive en del af teamet på Forsorgscenter Sydfyn. Der er stort fokus på at skabe et arbejdsmiljø, som giver god trivsel i kollegagruppen. Teamet har tæt samarbejde med kollegaerne på værestedet Stenbruddet, og de opsøgende medarbejdere, som arbejder som SKP og udsatte sygeplejersker i Svendborg kommune.
Vi forventer at du:
· er uddannet pædagog
· gerne har viden og erfaring inden for hjemløseområdet, dog ikke et krav
· kan arbejde ud fra den rehabiliterende tænkning
· kan arbejde selvstændigt i forskellige sammenhænge som ofte er kaotiske
· er skriftlig velfunderet ift. dokumentation
· er omstillingsparat, fleksibel og har humor
· har kørekort og evner IT på brugerniveau
Dine opgaver bliver;
· at udarbejde udredning og plan i samarbejde med borgeren
· at indgå i det socialfaglige arbejde på lige fod med dine kollegaer
· at bidrage aktivt med din pædagogisk viden i teamet
· at indgå i den daglig drift i huset
Vi tilbyder
· en tværfaglig kollegagruppe med masser af erfaring
· en dynamisk arbejdsplads, som har fokus på det gode arbejdsmiljø og faglig udvikling
· daglig refleksion og sparring med kollega
· supervision med ekstern supervisor
Om Svendborg kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse. Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordener. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Når vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, skaber vi en tryg ramme for, at vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst / ny løn.
"For stillinger i direktørområde Social og Sundhed skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen"
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 11.10.2023 kl. 23.59
Samtaler bliver den 25.10.2023
Yderligere oplysninger fås ved telefoniske henvendelse til afdelingsleder Gitte Kromann Jacobsen på mobil 40285170 eller pr e-mail gitte.kromann@svendborg.dk eller stedfortræder Lene Frisk Øhlenschlager mobil 20488170 e-mail lene.frisk.jensen@svendborg.dk
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Stenpladsen, 5, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/forsorgscenter-sydfyn-soger-paedagog-til-barselsvikariat/dxcmi1/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910261