BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Svendborg Kirkegårde søger en ambisiøs og fagligt funderet Kirkegårdsassistent
Da vores kirkegårdsassistent har søgt nye udfordringer, er stillingen som kirkegårdsassistent ved Svendborg Kirkegårde ledig til besættelse pr. 01.11.2023, eller snarest muligt.
Vi har brug for en stærk faglig og ambitiøs kirkegårdsassistent, der som sparringspartner og med sikker hånd, kan være med til at styrke Svendborg Kirkegårdes udvikling. Vi søger en god kollega der med gåpåmod og humor kan indgå i teamet, der varetager den daglige drift.
Svendborg Kirkegårde omfatter:
Svendborg Assistens kirkegård på 5,4 ha
Fredens kirkegård på 4,3 ha
Sct. Jørgens kirkegård på 1,4 ha
samt administration, kirkegårdskapel og krematorium.
Personalet består af 27 ansatte, hvoraf 19 er gartnere, 1 elev, 2 medarbejdere i krematorie/kapel, 1 i rengøringen og 4 i administrationen på Kirkegårdskontoret.
Som kirkegårdsassistent:
- Skal du fungere som arbejdsleder for kirkegårdspersonalet på Assistens Kirkegård, hvor du selv deltager i det praktiske arbejde ca. 50% af din arbejdstid
- Er du elevansvarlig
- Skal du fungere som stedfortræder i kirkegårdslederens fravær
- Skal du i samarbejde med gartnerformændene på Fredens og Sct. Jørgens stå for den daglige drift af kirkegårdene
- Skal du være med til at videreudvikle vores 3 kirkegårde, i form af nye begravelsespladser, pleje og udviklingsplaner
- Har du kontakt til kunder, leverandører og samarbejdspartnere, du står også for indkøb
- Skal du i samarbejde med kirkegårdslederen og gartnerformændene videreudvikle arbejdsgange og metoder i forhold til effektivisering og optimering af driften.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet gartner/anlægsgartner/jordbrugsteknolog med et solidt plantekendskab eller lignende baggrund
- Har erfaring med drift af grønne områder
- Har erfaring med ledelse, en åben, ærlig og demokratisk ledelsesstil, hvor positiv kommunikation, øje for godt samarbejde og vægter trivsel blandt medarbejderne højt
- Er tydelig og god til at skabe fællesskab, og går foran som et godt eksempel
- At du kan prioritere, planlægge, og følge op
- Er fortrolig med IT, og MS Office
- Har økonomisk indsigt
- Har kørekort B
Vi kan tilbyde:
- En god arbejdsplads hvor der er et godt arbejdsmiljø og høj faglighed
- Et spændende og udfordrende job med afvekslende arbejdsdage
- At du bliver en del af en dygtig og engageret personalegruppe med humor og arbejdsglæde
- At du vil kunne bruge dine faglige evner og have medbestemmelse i at tilrettelægge dit arbejde
- Fast arbejdssted med gode personaleforhold og fast kontorplads
- 37 timer ugentligt med flexordning
- Sociale arrangementer i løbet af året
Stillingen er på tjenestemandslignende vilkår i lønramme 29, skalatrin 38/40/42 med en årlig løn på kr. kr. 389.127 – 417.840 pr. 1/4 2023. Indplacering sker efter anciennitet. 18% i pension.
Tjenestemandsansatte der overgår direkte vil beholde deres tjenestemandsstatus.
Kan du se dig selv i denne stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist d. 29.09.2023 Vi afholder ansættelsessamtaler d. 05.10.2023 Ansøgning med relevante bilag sendes til: da@km.dk eller Svendborg Kirkegårde Valdemarsgade 71A, 5700 Svendborg.
Har du lyst til at besøge os eller brug for yderligere oplysninger, kontakt Kirkegårdsleder Dennis Andersen på tlf. 61 36 05 30
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SVENDBORG KIRKEGÅRD, Valdemarsgade, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: da@km.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906183