BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Værestedet er den del af Svendborg Juniorklub. Det er en klub for alle Svendborgs børn og unge. Det er et gratis tilbud. Værestedet er beliggende ved Nymarkskolen, som er Svendborgs unge skole. Den ligger i det område der hedder Skovparken/Byparken. Vi har meget samarbejde med den boligsociale helhedsplan, SSP, skolerne og andre instanser i området.
Vi ser en styrke i mangfoldighed og lægger vægt på at alle behandler hinanden med venlighed og respekt. Med en anerkendende og respektfuld tilgang til klub-børnene/de unge, ønsker vi at skabe et trygt miljø, hvor fejl også er en naturlig vej til livets læring. Viden, trivsel og tillid skal gå hånd i hånd og understøttes af dygtige og engagerede medarbejdere, der sammen med ledelsen udgør den professionelle organisation omkring børnene/de unge. Alle skal føle sig velkomne
Vores brugere er børn og unge i alderen 9-18 år. Da vi er et u-visiteret tilbud, kan det at få fat i forældrene til tider kræve lidt ekstra arbejde. Yderligere ved vi aldrig hvad dagen bringer og hvor mange der kommer. Derfor bør du kunne se dig selv i at være parat til at ændre retning eller aktivitet
Vi søger en medarbejder der kan:
- Tage fat i en travl hverdag.
- Føre ideer ud i livet.
- Sætte ord på i konflikter.
- Sætte grænser og stå ved dem.
- Se sig selv i et køkken.
- Sparre med kollegaer
- Holde af mangfoldighed!
- Se sig selv arbejde eftermiddag/aften
- Sætte aktiviteter i gang.
Hvem er vi
Vi er en personalegruppe på 4 medarbejdere. Der er omkring 40 børn/unge igennem på en dag i gennemsnit. Vi laver dagligt et måltid mad til de børn/unge der benytter vores klubtilbud, det har meget stor betydning og vi vægter det højt. Vores åbningstider er 14-19, fredag fra 14-18 og en aften om ugen til 20. Så det er vigtigt, at du kan se dig selv i at arbejde eftermiddag og aften. Kørekort ses derfor som en fordel.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig og vi ser gerne at du kommer forbi og ser vores skønne klub.
Generelt om Svendborg Juniorklub:
Vi består af tre afdelinger fordelt rundt i byen. Værestedet, Holbøllsminde og Centrum, de to sidste afdelinger er betalings afdelinger, der er ca. 150 børn tilsammen i de to afdelinger. Vi hører ind under Tved Skole, som vi har et rigtigt godt samarbejde med.
Om Svendborg kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Kontaktoplysninger
For yderligere oplysninger kan du kontaktes dagligleder Stine Lundgaard på tlf. 23 37 22 06, eller pr mail stine.lundgaard@svendborg.dk
Ansøgningsprocedure og tidsplan
Ansøgningsfrist: 29.01.2024
Ansættelsesdato fra 1.3.2024. Gerne før hvis muligt.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i.h.t. gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale.
HR indhenter straffeattest og børneattest på ansøger. Det er en forudsætning for ansættelsen, at straffeattesten og børneattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Marslevvej, 1, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974424