Stoprådgiver til Sundhedshus Svendborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Svendborg Kommune har i nogle år medvirket i et af Sundhedsstyrelsens projekter målrettet rygestop til sårbare. Projektet slutter nu, og derfor har Kommunalbestyrelsen prioriteret, at nikotinstopindsatsen målrettet mennesker i en social udsat position, skal være en fast del af Sundhedshusets nikotinstop indsatser. 

Derfor tilbyder vi en spændende fast stilling på 30 timer om ugen. Vi forventer, at du kan starte onsdag den 1. maj 2024. I denne stilling vil du få mulighed for at understøtte mennesker i en bedre hverdag uden nikotin samt få rig mulighed for at udvikle dig i et tværfagligt fællesskab.

Om jobbet 

Indsatsen bygger dels på at lave fleksible forløb, der tager udgangspunkt i den arena, hvor målgruppen færdes. Derfor vil du have mange samarbejdspartnere som f.eks. forsorgscenteret, behandlingscenteret, væresteder, diverse dagtilbud og bosteder. Dels på at tilbyde nikotinsubstitutionsprodukter i stopforløbet og dels på at kunne hjælpe både individuelt og i gruppe. 

Som stopkonsulent bliver du en del af det team, der arbejder med nikotinstopindsatser til diverse målgrupper og nikotinforbrug hos børn og unge. Udover indsatsen målrettet borgere i en sårbar position, vil du også skulle afholde almindelige stopforløb. 

Du vil desuden få ansvar for den forebyggende indsats, der handler om unges brug af nikotinprodukter. En indsats der i dag blandt andet består af dialog med relevante samarbejdspartnere, netværksmøder og enkelte informations- og eventbaserede indsatser. 

Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig baggrund, som skal bringes i spil, når du har borgere i stopforløb. Du skal bl.a. kunne rådgive om substitutionsprodukter i håndkøb eller stopmedicin, og du skal have de pædagogiske kompetencer og evne at balancere mellem de lette puf og det hjælpende træk. 

En stor del af stopforløbene er holdbaserede, så du skal have erfaring med undervisning i grupper og reflektere over de didaktiske overvejelser bag din undervisning. Du vil få brug for at sætte dine samtalekompetencer i spil, og vi lægger vægt på at du kan bringe metoder som bygger på fx motiverende samtale og coaching i spil. Du skal kunne bringe dine formidlingsevner i spil, når du møder både voksne, men også børn og unge. 

Vi ønsker os en kollega, som:

  • sætter en ære i, at borgerne går fra ethvert møde med en oplevelse af at være blevet set og hørt og samtidig en oplevelse af, at vi har sat refleksioner i gang, som borgeren kan bruge i hverdagslivet. 
  • kan arbejde i en afdeling, hvor vi løbende udvikler vores opgaver i takt med, at vi også har vores faste opgaver. 
  • ved hvad det betyder at arbejde selvtilrettelæggende og ser det som vigtigt at være struktureret samt trives med at prioritere opgaver selvstændigt. At du er fleksibel i forhold til at opgaver kan forandre sig, og at der kan være opgaver, der indimellem ligger uden for almindelig arbejdstid. 
  • er udpræget holdspiller, som værdsætter andres perspektiver og ved, at vi sammen kan mere, end vi kan alene. Det kommer til udtryk hos os ved, at vi samarbejder bredt, både i Sundhedshuset kollegaer imellem, men også med andre kommunale funktioner, foreninger, praktiserende læger samt sygehuse. 

Kvalifikationer

  • Du har en mellemlang, sundhedsfaglig uddannelse
  • Er uddannet i Kræftens Bekæmpelses grundkursus: Rygestop i grupper samt i Rygestop for mennesker i social udsat position 
  • Du kan arbejde med mennesket bag de positioner, en borger er kommet i, hvad enten det er psykiske, fysiske eller sociale aspekter, der har bragt borgeren dertil
  • Du har bred erfaring med målgruppen
  • Du har bred undervisningserfaring med børn/unge og voksne
  • Vores daglige dokumentation foregår i KMD Nexus og et kendskab til dette vil være en fordel

 

Om os

I Sundhedshus Svendborg arbejder vi generelt med at styrke sundheden i Svendborg. Det gør vi i form af en række tilbud, der bl.a. er til borgere med kroniske sygdomme, en livsstil som bøvler eller med ønske om nikotinstop. I Sundhedshuset er vi mange fagligheder, der arbejder sammen om at levere et stærkt og helhedsorienteret tilbud til borgerne. 

Vi er en tværfaglig afdeling, der dels bygger på stærke fagligheder, men også sundhedspædagogiske metoder og inddragelse af borgeren.

Du kan forvente en arbejdsplads, der:

  • arbejder værdibaseret i en politisk ledet organisation
  • er i en spændende udvikling med nye opgaver og muligheder
  • har et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse. Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Du ansættes i Sundhedshus Svendborg, Hulgade 9, 5700 Svendborg.

Kontakt gerne 

For nærmere oplysninger om stillingen kontaktes:

Stoprådgiver og koordinator Nee Frydendahl på tlf. 24 99 00 48

Afdelingsleder Jesper Eilsø på tlf. 51 55 34 53 

 

Ansøgning 
Ansøgningsfristen er mandag den 11. marts 2024.

Samtale

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 14. marts 2024. Der vil ikke blive udsendt besked om eventuelt afslag før samtalerne. 

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe to referencer.

Løn- og ansættelsesforhold 
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Hulgade, 9, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005865

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet