BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hjemmepleje Øst søger en aften SSA, der skal dække SSA-opgaver i både sektion Christiansminde og sektion Ørkild. Du er klar på, at opgaver og sektion varierer, at du skal vejlede sosu-hjælpere og ufaglærte afløsere i tæt samarbejde med de andre aften-SSA og aftensygeplejersker.
Stillingen er på gns. 28 timer pr. uge, med 5-2 rul, og du skal kunne arbejde weekend i ulige uger. Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den helt rette.
Vil du være med til at skabe vejen for selvkoordinerende teams som aftenvagt?
Vil du sammen med gode kollegaer lægge planer og have indflydelse på egen hverdag?
Trives du i et miljø med mange spændende opgaver?
Vil du være med til at sætte borgerperspektivet højt og skabe værdighed for borgerne?
Vil du bidrage til gode borgerforløb i tæt samarbejde med sygeplejersker?
Er du ligesom os overbevist om, at vi er ansat til to ting: faglighed og samarbejde?
Kan du nikke ja til følgende:
- Kan du lide at arbejde med mange forskellige mennesker?
- Kan du lidt at hverdagen ikke er ens?
- Kan du tage fagligt ansvar og bevare overblikket?
- Kan du omsætte det som observeres til faglige beslutninger?
- Kan du bidrage med smil og positiv energi også når opgaverne kan være svære?
Hos os får du:
- Et meningsfuldt arbejde hvor hovedfokus på faglighed og samarbejde
- Et selvstændigt arbejde med ansvar og faglige udfordringer
- En hjemmepleje hvor vi arbejder med både faglig og personlig udvikling
- Stort fokus på tværfagligt samarbejde
- Tæt samarbejde med kompetente og erfarne kollegaer
- Mange forskellige sygeplejefaglige opgaver
- God oplæring i det hele
For yderligere information er du velkommen til at kontakte sektionsleder Hanne Lindholmer på 6223 4322 eller sektionsleder Sonnie Løvenholdt på 6223 4325.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For stillinger i direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Ansøgningsfrist 20.05.24
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Byskoven, 11, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6046077