Stedfortræder for oversygeplejerske til psykiatrisk afdeling i Svendborg

dato

Drømmer du om en fremtid som leder?

Vil du gerne afprøve feltet og se, om det er noget for dig?

Stillingen som stedfortræder for oversygeplejerske på afsnit P1, Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg (matriklen i Svendborg) er ledig fra 1. april 2026 eller efter aftale.

I P1 ønsker vi os en ny sygeplejerske, der kan og vil indgå i et forpligtende samarbejde med os om sygeplejen til - og behandlingen af - vores patienter, den faglige udvikling og arbejdsmiljøet i vores afsnit. Vores oversygeplejerske ønsker sig en loyal og læringsparat sparringspartner, der gerne overtager hendes opgaver, når hun har ferie eller andet fravær.

Om os

Afsnit P1 er specialiseret i behandlingen af patienter med personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner og ADHD. Patienter med andre diagnoser bliver også behandlet hos os, dog i mindre omfang.

Vi har plads til 15 patienter fordelt på 5 i lukket og 10 i åbent regi, hvoraf 1 plads er forbeholdt patientstyret indlæggelse.

Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang samt DAT (dialektisk adfærdsterapi). Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienterne, hvor pårørende, lokalpsykiatri og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens behandlingsforløb.

Personalegruppen består af læger, specialpsykolog, oversygeplejerske, stedfortræder, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut samt sekretær.

Fremmødeprofilen blandt plejepersonalet er på 5-5-3.

Afsnittet har egen vagtplanlægger, hvilket betyder, at du ikke skal varetage vagtplanlægning.

Stillingen er på 37 timer, hovedsageligt i dagvagt på hverdage. Du har i udgangspunktet arbejdsweekend hver fjerde uge, særligt i ferieperioder. Kun i dine arbejdsweekender eller ved akut frafald indgår du i normeringen.

Dine opgaver vil være

  • Medvirke til en effektiv driftsstyring og prioritering af opgaver i afsnittet
  • Formidle informationer internt i afsnittet
  • Sikre vagtdækningen ved akutte ændringer
  • Udøve ledelse af plejen i det daglige samt koordinere det tværfaglige samarbejde ved afsnittets konferencer (mandag og torsdag)
  • Administrative driftsopgaver, som bestilling af teknikere, bestilling af lokaler etc.
  • Fungere som ressourceperson og sparringspartner for oversygeplejersken og for plejepersonalet
  • Medansvarlig for at skabe faglig vækst og trivsel i hverdagen på afsnittet
  • Medvirke ved ansættelse af nye kollegaer i afsnittet
  • Medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af sygeplejen og behandlingen, herunder gennemføre tavlemøder og være en af afsnittets kvalitetsmedarbejdere
  • Medansvarlig for implementering af nye tiltag i afsnittet, eller på tværs af afsnittene i afdelingen
  • Behjælpelig med planlægning af deltagelse i obligatoriske kurser og uddannelser
  • Planlægge introduktion af nyansatte, arrangere møder for mentorerne for nyansatte i afsnittet, samt evaluere oplæringsprogrammet og fordele nyansatte på mentorer
Om dig

  • Du er en erfaren og kyndig sygeplejerske, gerne med erfaring fra psykiatrien. Eller du har et stort ønske om at lære vores interessante og udfordrende speciale at kende.
  • Du er god til at kommunikere, så andre oplever dig som tydelig og inspirerende.
  • Du undgår ikke konflikter, men møder dem med åbent sind, nysgerrighed og god vilje.
  • Du tør sige det, når du tager fejl, uden at miste din faglige stolthed. Du er reflekterende og lyttende. Du vil gerne overbevises af saglige og faglige argumenter, ikke blot overtales.
  • Du hviler i dig selv, bevarer roen og formår at regulere egne følelser i akutte situationer.
  • Du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger, også de svære. Du ved, hvornår du skal søge hjælp og sparring.
  • Du sætter pris på at arbejde med respekt, tryghed, humor og venlighed i hverdagen.
  • Du er pålidelig og andre kan regne med dig og dit ord. Du formår at sætte loyalitet over popularitet, når beslutningerne er svære.
  • Du har et ønske om at afprøve og lære ledelse, fordi du overvejer en karriere som leder. Det er en fordel, hvis du er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske eller har anden uddannelse, der kan bidrage til din måde at forstå og perspektivere situationer fra hverdagen på afsnittet.
Vi tilbyder

  • Introduktion til afsnittet, specialet og dine opgaver, tilpasset dine behov
  • Mentorordning i det omfang du måtte have behov for det, men mindst 6 måneder
  • En erfaren oversygeplejerske, som gerne bidrager til din læring, men også sætter krav til dig og din opgaveløsning
  • 'Regelmæssige personalemøder, supervision og ugentlig refleksion
  • Årlig temadag for den samlede personalegruppe
  • Gode uddannelsesmuligheder
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang
  • En dejlig flok af supergode kolleger (når vi selv skal sige det)
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst

Du vil modtage et fast psykiatritillæg, hvis størrelse afhænger af din anciennitet, samt et tillæg som stedfortræder.
Din motiverede ansøgning skal ledsages af dit CV, eksamensbevis samt dokumentation for anciennitet og evt. øvrig uddannelse.
Vi indhenter altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om en referenceperson (seneste, nærmeste overordnede) med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. Vi vil kun indhente referencer, hvis/når vi har tilbudt dig stillingen, og når du har takket ja.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Isabel Gindeberg på telefon 20 53 56 98.
For yderligere oplysninger om løn, ansættelsesvilkår m.m. kan vores FTR for DSR Birgith Flyvbjerg kontaktes på mail: Birgith.Flyvbjerg@rsyd.dk.

Ansættelsessamtalerne vil blive gennemført den 26. februar 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a38ba9c2-d4a1-42ad-a69d-3ae48fe8a97d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet