BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sundhedsadministrativ sekretær 30 timer pr. uge. pr. 1. oktober (eller gerne før).
Har du lyst til administrativt arbejde, er du serviceminded og engageret i sundhedsområdet har vi måske jobbet til dig i Træningsafdelingen.
Om os:
Træningsafdelingen er en del af Svendborg Kommunes Sundhedsområde.
Vi varetager varierende typer af genoptrænings- og rehabiliteringsopgaver fordelt på 9 matrikler eller som forløb hjemme hos borgerne. Vi er en dynamisk afdeling, med ca. 50 medarbejdere, organiseret i 4 teams og et lille sekretariat. Og så værdsætter vi tillid og respekt for hinanden meget højt.
Om jobbet:
Vi tilbyder en spændende stilling med en meget bred opgaveportefølje.
Sekretariatet er nerven i afdelingen, som sikre overblik, kontinuitet og struktur i en travl hverdag. Funktionen er desuden en støttefunktion for de sundhedsfaglige kollegaer, hvor der både kan være brug for tekniske, praktiske og strukturelle kompetencer. Jobbet byder på en masse kontaktflader både til andre kommunale afdelinger, andre dele af sundhedsvæsnet samt en hel del borgerkontakt (primært telefonisk).
Dine primære opgaver vil være af administrative karakter, hvor viden om eksempelvis sundhedslov og personaleadministration er en fordel samt evner indenfor kommunikation og systematik er et must.
Du kan forvente en grundig introduktion til både arbejdsopgaver og afdelingens kultur og rytme. Vi tilbyder desuden engagerede og dygtige kollegaer, stor professionalisme og et godt arbejdsmiljø med rummelighed og humor.
Om dig:
Vi ser for os, at du har en uddannelse som sundhedsadministrativ koordinator.
Det er desuden vigtigt for os at du er ...
- Imødekommende overfor borgere og kollegaer
- Ansvarsbevidst i forhold til afdelingens samlede opgaveportefølje
- Serviceminded og fleksibel
- Har lyst til varierende opgaver
- særligt fokus på opgaver ifm. personale adm., IT og bogføringer
- Systematisk og struktureret i opgaveløsningen
- Trives i en travl hverdag med mange afbrydelser
- Har grundlæggende kendskab til sundhedsvæsnets opbygning
- Erfaring med at samarbejde på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet.
Løn – og ansættelsesvilkår:
Du ansættes som Sundhedsadministrativ koordinator og løn – og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til HK’s overenskomst for sundhedsadministrativ koordinator.
Ansøgningsfrist og samtaler:
Ansøgningsfristen er søndag den 25. august 2024
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 28. august 2024
(Indkaldelse til samtale vil ske tirsdag den 27. august)
Du kan få flere oplysninger om afdelingen og om stillingen ved henvendelse til afdelingsleder Camille Larsson – på tlf: 62 23 4040
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Svinget, 14, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094488