BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye social- og sundhedsassistent i aftenvagt?
Og er du klar til at påtage dig mange spændende opgaver, med rig mulighed for at bruge alle dine kompetencer som social- og sundhedsassistent? Så tilbyder vi 1 stilling i aftenvagt 28 timer/uge med arbejde hver 2. weekend i Sektion Christiansminde, som dækker området omkring Christiansmindekvarteret i østre bydel samt hele Thurø.
I aftenvagten arbejder vi med selvkoordinerende teams, som tager udgangspunkt i borgerperspektivet og giver medarbejderne en høj grad af medindflydelse på planlægningen af plejen
Samtidig har vi en styrket indsats i forhold til dokumentation i Nexus.
Vi arbejder aktivt og struktureret med on boarding af nye medarbejdere, hvilket betyder at du vil få en mentor tilknyttet.
Vi ønsker en kollega der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent og har kørekort
- Er handlekraftig, tager ansvar og argumenterer med sin faglighed
- Kan bevare overblikket i pressede situation og bede om hjælp, når der er behov for det
- Er mødestabil og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Besidder gode kommunikative kompetencer og har flair fra dokumentation og IT.
- Er nysgerrig og anerkendende i samarbejdet med borgere, pårørende, kollegaer, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.
- Varetager sine opgaver med udgangspunkt i et borgerperspektiv
Om du har erfaring eller er nyuddannet, betyder ikke noget, - vi tager udgangspunkt i en individuel oplæring og venter gerne på den rette kandidat.
Vi kan tilbyde:
- En grundig introduktion og oplæring.
- Medindflydelse på planlægning og strukturering af opgaverne
- Rig mulighed for læring.
- Et job med handlefrihed under ansvar
- Fagligt og tværfagligt samarbejde på tværs af sektionerne og vagtlagene.
- Assistent kollegaer der professionelt samarbejder omkring planlægning af arbejdsopgaver, med fagligheden i fokus
- Et arbejdsmiljø, hvor vi sammen tager ansvar, for vores fælles trivsel
- Har høj faglighed, tager ansvar og tænker kreativt. Kan lide at arbejde i en travl hverdag med mange bolde i luften, hvor vi tager udgangspunkt i borgeres perspektiver.
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og med ansøgningsfrist 14/12-2023 kl. 23.59 Samtaler afholdes løbende. For yderligere information kontakt sektionsleder Hanne Lindholmer tlf. 21723408
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Byskoven, 11, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954155