BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familieafdelingen søger to erfarne og fagligt velfunderede socialrådgivere/socialformidlere til en fast stilling og et barselsvikariat i vores Ungeteam forankret i Ungekontakten.
Ungeteamet består af i alt 9 medarbejdere. I Ungeteamet har vi særligt fokus på at arbejde med høj grad af inddragelse af den unge, og det professionelle og private netværk. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vi har et særligt fokus på at understøtte den unge i selvstændighed og at flere unge kommer i uddannelse og job.
I Ungeteamet arbejder vi målrettet med overgangene for de unge. Vi modtager den unge i Ungeteamet ved det fyldte 14. år fra Familieafdelingens Børneteam. Hvis den unge har behov for støtte ind i voksenlivet, overgiver vi sagen til rette myndighed. Derved er vores overgangsarbejde mellem forskellige instanser enormt vigtigt og højt prioriteret. Vi vægter, at det sker smidigt til gavn for den unge og deres familier. Ser du overgangsarbejdet mellem barn til ung, og fra ung til voksen som en spændende og vigtig proces? Så er stillingen i Ungeteamet noget for dig.
Er du vores nye kollega, der allerede har erfaring med/eller har lyst til at lære:
· Systematisk sagsbehandling
· Inddragelse af netværksbaserede metoder i sagsbehandlingen
· Prioritering af tidlige og tilstrækkelige indsatser
· Stærke tværfaglige samarbejdsrelationer, hvor vi inddrager almenområdet omkring
iværksættelse og opfølgninger af støtteforanstaltninger
· Faglig og økonomisk bæredygtighed i indsatserne
· Teamsamarbejde
· Flair for og interesse i administrativt arbejde, da en stor del af arbejdet er administrativt
Kerneopgaver:
· Råd og vejledning til familier og børn og unge med særlige behov
· Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
· Udarbejdelse og opfølgning på handleplaner, herunder iværksættelse af støtteforanstaltninger jf. § 52 og § 76
Om dig:
· Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
· Du har lyst til at arbejde med de problemstillinger, der findes for børn og unge med særlige behov og deres familier
· Du ser værdien i at implementere og anvende inddragende metoder
· Du er selvstændig, men samtidig indstillet på at indgå i tæt teamwork både i eget team, i afdelingen og i tværfaglige teams
· Du har tværfaglige samarbejdsevner og samarbejder smidigt med forskellige fagligheder
· Du tør sætte dagsordenen og tage sags- og mødeledelse på dig
· Du har administrativt flair og gode formidlingsevner
· Du er struktureret i dit arbejde
· Du har selvindsigt, er uhøjtidelig og har humor
· Du har kendskab til ICS og DUBU
Om os:
Familieafdelingen er en afdeling på ca. 65 medarbejdere. Familieafdelingen består af et administrationsteam, et team af fremskudte socialrådgivere, et modtagelsesteam, et børneteam for de 0-13-årige, et ungeteam for de 14-18(23)-årige, et specialteam, et familieplejeteam samt et antal konsulenter. Enheden for de 0-13-årige har arbejdsplads på Centrumpladsen 7. Enheden for de 14-18(23)-årige har arbejdsplads i Ungekontakten., A.P. Møllersvej 37. Ungekontakten består udover Familieafdelingens ungeteam af medarbejdere fra andre afdelinger, der arbejder med unge i 15-30-års alderen, dvs. Jobcentret, UU Sydfyn, Socialcenter og Åben Rådgivning
Familieafdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, et stærkt fokus på at familien og barnet/den unge er aktiv part i eget liv, at der er plads til forskellige faglige perspektiver og et godt kollegialt sammenhold.
Vi har ekstern supervision og ugentlige teammøder med faglig sparring fra kolleger og teamleder.
Familieafdelingen er i gang med implementering af Barnets Lov.
Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte
dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder forudvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke
for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse
vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Udover den forhandlede løn, gives der børn- og ungetillæg.
Du bedes i din ansøgning skrive, om du har interesse i begge stillinger.
Ansættelsessamtale finder sted den 26. oktober 2023.
For nærmere oplysninger om stillingerne kan teamleder Louise Clausen, tlf. 2921 5417 kontaktes.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, A P Møllers Vej, 37, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922886