BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to faste myndighedssagsbehandlere til flyverfunktion på tværs af vores to teams, Handicap og Psykiatri/Unge, til besættelse snarest muligt. Begge stillinger er faste og på fuld tid.
Om jobbet
Arbejdsområdet som myndighedssagsbehandler vil dække bl.a. råd og vejledning samt støtte, primært inden for servicelovens voksenparagraffer, særligt §§ 108/107, 103/104, 85.
Vi anvender Voksenudredningsmetoden (VUM) og benytter fagsystemet Nexus.
Om dig
Vi ønsker derfor en kollega, som
- Er uddannet socialrådgiver.
- Gerne har erfaring med myndighedssagsbehandling
- Gerne har erfaring med Voksenudredningsmetoden (VUM)
- Gerne kendskab til overgangsarbejdet ung til voksen.
- Gerne har erfaring med psykiatri og misbrug
- Har en stærk faglighed med gennemslagskraft
- Er stabil, fleksibel og personlig robust
- Kan opstille tydelige mål for indsatsen og arbejde med dokumentation af effekten
- Evner at opbygge stærke samarbejdsrelationer til interne og eksterne samarbejdspartnere
- Er vant til at inddrage økonomi som et element i dine valg af indsatser for borgerne
Du er en ansvarsbevidst og serviceorienteret person, der kan samarbejde på alle niveauer. Du kan arbejde selvstændigt og trives med en bred kontakt til borgere, kolleger og samarbejdspartner i en travl hverdag.
Om os
Afdelingen favner bredt over Handicap, Misbrug og Unge hvor arbejdspladsens fysiske placering kan variere mellem Svinget 14 og Ungekontakten på A.P Møllers Vej 37.
Ungekontakten er Svendborg kommunes kommunale ungeindsats. Formålet med Ungekontakten er at styrke samarbejdet mellem medarbejderne i de forskellige afdelinger.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med kolleger, der tager stort ansvar både for det faglige og det sociale, og som sætter pris på godt humør og en positiv tilgang til hverdagens udfordringer.
Afdelingen består af ca. 30 medarbejdere, fordelt på to teams.
Vi søger to engageret faste kolleger, som vil bestride en flyverfunktion på tværs af de to teams, hvor Handicap og Psykiatri / Unge myndighedsfunktionen og den rehabiliterende tilgang er i centrum.
Om Socialområdet
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingerne er på fuld tid og til besættelse snarest muligt. Arbejdsstedet er A P Møllers Vej 37 og Svinget 14 i Svendborg.
For stillinger i direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi skal have din ansøgning, så vi har den senest den 25. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28. februar 2024
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Martin Overballe på telefon 3057 6103 eller teamleder Marie Strøe Lind på telefon 2118 9445.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Svinget, 14, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983146