Socialrådgiver/sagsbehandler til fast stilling i Unge- og psykiatriteamet i Socialafdelingen Myndighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores gode kollegaer har fået andet arbejde, søger vi en myndighedssagsbehandler til besættelse d. 1. oktober 2023. 

Stillingen er fast og på fuld tid. 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Teamet har i rul, delt fysisk placering mellem arbejdsplads på Svinget 14 og Ungekontakten på A.P Møllers Vej 37.

Ungekontakten er Svendborg kommunes kommunale ungeindsats. Formålet med Ungekontakten er at styrke samarbejdet mellem medarbejderne i de forskellige afdelinger. Så man som ung oplever en større sammenhæng i indsatserne på tværs af afdelinger. Det kan både være de forebyggende og de sociale indsatser.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med kolleger, der tager stort ansvar både for det faglige og det sociale, og som sætter pris på godt humør og en positiv tilgang til hverdagens udfordringer. Vores målgruppe er psykiatri, handicap og misbrug i forhold til unge borgere under 30 år og psykiatri og misbrug i forhold til voksne borgere over 30 år. 

Teamet består af 8 medarbejdere i en afdeling med ca. 30 ansatte. 

Vi søger en engageret kollega, som vil være med til at videreudvikle et godt fagligt team, hvor myndighedsfunktionen og den rehabiliterende tilgang er i centrum. 

Arbejdsområdet som myndighedssagsbehandler vil dække bl.a. råd og vejledning samt støtte, primært inden for servicelovens voksenparagraffer, særligt §§ 108/107, 103/104, 85. 
Vi anvender Voksenudredningsmetoden (VUM) og benytter fagsystemet Nexus. 

Vi ønsker derfor en kollega, som

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Gerne har erfaring med psykiatri og misbrug.
  • Gerne har erfaring med myndighedssagsbehandling
  • Gerne har erfaring med Voksenudredningsmetoden (VUM)
  • Gerne kendskab til overgangsarbejdet ung til voksen. 
  • Har en stærk faglighed med gennemslagskraft
  • Er stabil, fleksibel og personlig robust
  • Kan opstille tydelige mål for indsatsen og arbejde med dokumentation af effekten
  • Evner at opbygge stærke samarbejdsrelationer til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Er vant til at inddrage økonomi som et element i dine valg af indsatser for borgerne

 

Du er en ansvarsbevidst og serviceorienteret person, der kan samarbejde på alle niveauer. Du kan arbejde selvstændigt og trives med en bred kontakt til borgere, kolleger og samarbejdspartner i en travl hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid og til besættelse fra 1. oktober 2023. Arbejdsstedet er A P Møllers Vej 37 og Svinget 14 i Svendborg. 

For stillinger i direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi skal have din ansøgning, så vi har den senest den 27. august 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 30. august 2023

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Martin Overballe på telefon 3057 6103 eller områdeleder Pia Østergaard Andersen på telefon 6223 3940.

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Svinget, 14, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/socialradgiver-sagsbehandler-til-fast-stilling-i-unge-og-psykiatriteamet-i-socia/qsql3x/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873879

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet