Socialrådgiver søges til Neurorehabiliteringen i Svendborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en socialrådgiver til Neurorehabiliteringsafsnit Svendborg (NR), Odense Universitets Hospital pr. 1. januar 2024 eller efter aftale. Stillingen er på 8 timer pr. uge.



Vores afdeling

Neurorehabiliteringsafsnittet i Svendborg (NR) er en del af Neurologisk Afdeling på Odense Universitets Hospital, og modtager alle neurologiske patienter fra Fyn og øerne med behov for specialiseret neurorehabilitering under indlæggelse, samt har regionsfunktion på patienter med Guillain Barré. Afsnittet har 32 sengepladser (heraf to neurointensive sengepladser) og 4 tværfaglige teams. Der er 2 socialrådgivere ansat på afsnittet med samlet 14 timer pr. uge.

Stillingen
Som socialrådgiver ved vores neurorehabiliteringsafsnit indgår du i tæt samarbejdende tværfaglige teams, der varetager udredning, genoptræning og rehabilitering af voksne patienter med behov for neurorehabilitering under indlæggelse på hoved- og regionsfunktionsniveau. Hovedparten af patienterne har følger efter stroke, hovedtraumer, neuroinfektioner, hjernetumorer m.m. Ligeledes indgår du i tæt samarbejde på tværs af sektorerne.

Som socialrådgiver refererer du til Overterapeut Lill Kapalla. Der er ingen faglig ledelse. I faglige spørgsmål søger du som socialrådgiver afklaring i samarbejde med din kliniske makker, overterapeuten, afdelingsledelsen, tværfaglige samarbejdspartnere og med gensidig sparring fra kolleger på OUH.

Dine arbejdsopgaver som socialrådgiver ved Neurorehabiliteringen er:

  • At medvirke til at forebygge, udrede og løse sociale problemer, der har betydning for patientens sociale – og helbredsmæssige situation.
  • At yde rådgivning og vejledning og handle med det formål at sikre social stabilitet, involvering i egen livssituation, bedst mulig kompensation i forhold til funktionsnedsættelse og afklaring af forsørgelsesgrundlag og øvrige økonomiske forhold.
  • At yde en helhedsorienteret indsats i forhold til den konkrete sygdom og afledte problematikker.
  • At etablere og kvalificere samarbejdet mellem patient og sociale myndigheder, forsikringsselskaber og institutioner.
  • At medvirke til, at pårørende får fyldestgørende information om muligheder for hjælp eksempelvis til værgemål, orlov, hjælpeordning m.m.
  • Klagevejledning i forbindelse med sociale sager samt evt. formidling af kontakt til patientvejleder.
Vores forventninger og dine kvalifikationer:

  • Du er autoriseret socialrådgiver
  • Du har erfaring som socialrådgiver og gerne med neurorehabilitering, men ikke et krav.
  • Du har erfaring med og lyst til at arbejde tværfagligt
  • Du er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt
  • Du har gode formidlingsevner, mundtligt og skriftligt
  • Du har lyst til at være med til at præge socialrådgiverens arbejde
  • Du bidrager til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og til trivsel i afsnittet
  • Du bidrager til at sikre en vedvarende kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser
  • Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være patientens universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen
Vi tilbyder

Du vil få en spændende stilling i en afdeling med engagerede, dedikerede og fagligt stærke kolleger, der kan lide et godt grin, og som lægger stor vægt på den sociale trivsel. Vi er en arbejdsplads med stort fokus på faglig udvikling, og hjælper dig godt i gang med et grundigt introduktionsprogram til afdelingen og til specialet med din egen tutor og tværfaglige kliniske makkere. Vi sætter pris på åbenhed og positivitet i hverdagen, og tilbyder dig et udfordrende og varieret arbejde indenfor neurorehabilitering med god mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vores kerneopgave er at give patienter med neurologiske symptomer den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende.



Lyder dette som en stilling for dig? – så hører vi gerne fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Dansk Socialrådgiverforening og Regionens Lønnings- og Takstnævn.


Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte overterapeut Lill Kapalla på telefon 4024 3427.


Ansøgningsfrist: fredag den 22. december 2023

Samtaler forventes afholdt løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(8-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955671

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet