Socialfaglig medarbejder med fokus på recovery og empowerment søges til værested i Svendborg kommune

dato

Har du et positivt sind, arbejder ud fra et borgerperspektiv og er nysgerrig på dine medmennesker, så skal du læse videre!

Stillingen er på 37 timer ugentligt; Men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timeantal. Så ønsker du færre timer, så tøv endeligt ikke med at søge!


Arbejdstiden foregår i 3 ugentlige rul og ligger mellem kl. 8.30-21 i hverdagene. Teamet består i alt af 3 socialfaglige kollegaer og vi er altid mindst 2 på arbejde.

På Hjørnet er et værested jf. Servicelovens §79, og hører under handicapområdet i Svendborg kommunes Socialafdeling. Vi et sted hvor vi i samarbejde med borgerne, forsøger at styrke deres kompetencer i at leve et så selvstændigt liv som muligt. Vi har et stærkt fokus på at arbejde ud fra en recoveryorienteret rehabiliterende ramme.


Om jobbet på Hjørnet
Målgruppen På Hjørnet er mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, og rummer et sociale tilbud, hvor det er vigtigt at man som medarbejder er med til at skabe for-udsigelighed i rammerne på stedet, og at være forgangsperson for den gode tone og ad-færd. Derudover rummer tilbuddet også en støtte- og vejlednings-funktion, hvor der er samtaler 1:1; Men også med familiemedlemmer eller andet netværk/samarbejdspartnere, hvor fokus er på at støtte den enkelte borger i de ønsker, håb og drømme, som bidrager til et meningsfuldt liv for borgeren.
Der er 2 aftener ugentligt, hvor vi laver mad med borgerne, og borgerne kan købe et måltid mad. 

I og med at vi kun er 3 fastansatte, så har vi også stort fokus på at skabe et arbejdsmiljø, som giver god trivsel i kollegagruppen, både fagligt og socialt.

Vi forventer at du: 
•    er socialfagligt uddannet 
•    kan arbejde selvstændigt i forskellige sammenhænge, også når dagene byder på mange forskelligartede opgaver.
•    ser vigtigheden af at være teamplayer – Da der kun er 3 i teamet, kræver det en stor empati og tilgivende tilgang til hinanden i kollegagruppen. 
•    kan indgå i relationsarbejde – både når der er store og små følelser i spil.
•    kan være inspirator/nudger ift. aktiviteter. (spil, krea, samtaler etc.)
•    har humor (Vigtigt både som socialfagligt værktøj; Men også kollegialt)
•    køber ind på præmissen om, at borgeren er eksperten på eget liv og at du dermed nysgerrigt kan gå med i borgerens tempo og værdisæt.
 

Vi tilbyder 
·    en kollegagruppe med diversitet i både arbejdserfaring og i livet. Dette giver 
    mulighed for et stærkt sammenspil både fagligt og socialt.
·    en arbejdsplads som har fokus på det gode arbejdsmiljø.
·    daglig refleksion og sparring med kollega.
·    supervision med ekstern supervisor.
·    stor grad af frihed i arbejdet i form af at være et ret selvstyrende team i dagligdagen.

 


Om Svendborg kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse. Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordener. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Når vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, skaber vi en tryg ramme for, at vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Om Socialområdet
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.


Løn og ansættelse 
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst / ny løn.
"For stillinger i direktørområde Social og Sundhed skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen"

Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfrist er den 22.11.2024 kl. 12:00 
Samtaler bliver den 27.11.2024 og du vil få besked om du skal til samtale den 25.11.2024
Yderligere oplysninger fås ved telefonisk henvendelse til afdelingsleder, Srdan Jovic tlf. 29401672.
 

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Nannasvej, 24, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145944

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet