Socialafdelingen Myndighed søger ny teamleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være leder, hvor det handler om mennesker?

Kan du skabe tydelig fælles faglig retning og har du blik for helhedsorienteret sagsbehandling og tværgående samarbejde?
Kan du få medarbejdere til at vokse hver især og i fællesskab?

Så er du måske vores nye teamleder. 

Om jobbet
Som ny teamleder i Socialafdelingen Myndighed i Svendborg Kommune bliver du en del af vores leder- og koordinatorgruppe bestående af områdeleder, to teamledere og 4 fagkoordinatorer. Du refererer til områdeleder og har sparring med såvel områdeleder som afdelingens anden teamleder, der er stedfortræder for områdeleder. Du samarbejder desuden i det daglige ledelsesarbejde tæt med afdelingens koordinatorer. 

Du får det daglige, faglige og personalemæssige ansvar for sagsbehandlerne i Handicapteamet, Team Merudgifter samt Team Førtidspension, hvor du som teamleder løfter det faglige myndighedsansvar i samarbejde og dialog med afdelingens medarbejdere og fagkoordinatorer. 

Du skal sammen med os videreføre arbejdet med Socialafdelingens politisk vedtagne rehabiliteringsstrategi, 'Fælles Afsæt'. Som teamleder får du primært ansvaret for vores opgaver inden for Servicelovens voksenparagraffer på handicapområdet, BPA og §100.

Vi arbejder med VUM, FKO og målfastsættelse i tæt samarbejde med borgerne, udfører og øvrige samarbejdspartnere. 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • at være kulturbærer for afdelingens værdier, arbejdsglæde og gensidigt forpligtende arbejdsfællesskaber
  • at omsætte spændingsfelter i dine forskellige samarbejdsflader til opløftende samspil og koordineret retning
  • at facilitere fortsat forankring af VUM 2.0 i en recovery orienteret tilgang i myndighedsopgaven og borgersamarbejdet
  • at sætte retning for - og indgå i - en dialogbaseret samarbejdsånd med kolleger på tværs af myndighed og udfører, så samarbejdet udmøntes i tråd med vores fælles rehabiliteringsstrategi og bestillingsbehovet i myndighed i videst muligt omfang inden for de gældende økonomiske rammer
  • at understøtte myndigheds kompetenceniveau inden for det specialiserede voksenområde - særligt med fokus på handicapområdet - så vi fortsat kan sikre høj faglig standard i sagsbehandlingen og trivsel i afdelingen
  • at have blik for det helhedsorienterede sigte i et borgerperspektiv på tværs af afdelinger og sektorer samt styrke inddragelsen af frivillighedsområdet.

Om dig
Vi ønsker os en teamleder, som:

  • har viden og erfaring med recovery orienteret rehabilitering i et myndighedsperspektiv
  • kan sikre udvikling af tværgående samarbejde både internt og eksternt
  • får følgeskab via naturlig autoritet og gennemsigtige beslutninger og handlinger
  • møder medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere i øjenhøjde
  • af natur er åben, empatisk og "grounded" i sit personlige lederskab
  • kan navigere i et myndighedsfelt med mange interesser og interessenter i en politisk styret organisation
  • har en stærk økonomisk forståelse og viden om myndighed på det specialiserede socialområde.

Du behøver ikke nødvendigvis at have et langt CV med ledelseserfaring, men du skal ville ledelse, og du skal ville gøre en forskel for mennesker. Du skal have blik for egne styrker og udfordringer, og du skal naturligt evne at indgå i et tæt og velkoordineret samarbejde i leder- og koordinatorgruppen, så du klart, tydeligt og engageret er med til at sikre, understøtte og forankre en fælles ledelsesretning "nedad, opad og på tværs". 

Om os
Vi har høj faglighed og engagement. Vi har fokus på, hvordan vi hver dag af borgere, pårørende og samarbejdspartnere opfattes som forvaltningsmyndighed med et menneskeligt ansigt. 

Der er højt til loftet og en uformel tone. Vi véd, at vi som myndighed ikke står alene, men er gensidigt forbundne i fælles opgaveløsning på tværs i Socialafdelingen og i det tværgående samarbejde med øvrige kolleger i Svendborg Kommune. Når vi sammen tager ansvar, bliver energi til synergi. Med det mener vi, at vi har en gensidig afhængighed og forpligtelse på tværs, som vi skal bringe i spil i den enkelte sag. 

Ud over at være en del af ledelsen i Socialafdelingen Myndighed, bliver du derfor også en del af den samlede ledergruppe i hele Socialafdelingen, og du kommer samtidig til at få vigtige samarbejdsrelationer med kolleger i Ældreområdet og Sundhedsområdet. Du kommer desuden til at indgå i fortsat udvikling af vores ledelsesmæssige samarbejde i Svendborg Kommunes Ungekontakt, hvor Socialafdelingen sammen med kommunens øvrige afdelinger på ungeområdet og den kommunale ungeindsats (KUI), herunder Job- og Arbejdsmarked, Familieafdelingen, UU, i fællesskab er stærkt repræsenteret. 

Vi ser alle frem til at tage godt imod dig og give dig den støtte og sparring, som er nødvendig i opstartsfasen. Vi har generelt i ledelsen og via MED-samarbejdet fokus på at styrke den relationelle kapacitet på tværs, og det bliver du en vigtig del af. 

Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger i den enkelte sag. Også i de svære sager og dialoger har vi fokus på, at vi altid insisterer på det gode arbejdsmiljø. 

Vores nye teamleder får kontorplads i Svendborg Kommune i stueetagen på Svinget 14, hvor også teamlederkollega, koordinatorer og medarbejdere har arbejdssted. 

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse
Vores nye teamleder skal kunne begynde den 1. september 2023. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i stillingen vil der blive indhentet en offentlig straffeattest. 

Sådan søger du
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. 
Områdeleder Pia Østergaard Andersen kan kontaktes på telefon 51 54 58 20 eller mail pia.østergaard.andersen@svendborg.dk  
Koordinator Helle Emde på telefon 20 48 95 68 eller mail helle.emde@svendborg.dk 
Teamleder Martin Overballe kan i maj måned kontaktes på telefon 30 57 61 03 eller mail martin.overballe@svendborg.dk 

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023.

Samtalerunde 1 afholdes mandag den 26. juni 2023. Kandidater der går videre til samtalerunde 2 vil blive inviteret til anden samtale torsdag den 29. juni 2023.
Uddybende organisations- og funktionsbeskrivelse vil blive fremsendt i forbindelse med 1. samtale, og der vil samtidig indgå en case i ansættelsesforløbet. 
 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Svinget, 14, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/socialafdelingen-myndighed-soger-ny-teamleder/8z9dsp/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834605

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet