BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Social Vejledning søger ny kollega til 1-årigt barselsvikariat fra 1. februar 2024
Er du verdensmester i Rehabilitering og har du øje for at spotte udvikling, er du uddannet Ergoterapeut, pædagog eller Socialrådgiver så er det lige DIG vi har brug for i Social Vejledning.
Vi har brug for en engageret kollega på 32 timer ugtl. Èn der trives med udvikling og som er drevet af at se muligheder i kompleksiteter, og kan mestre at have mange bolde i luften.
Opgaven og arbejdsformen:
Dit daglige arbejde er med afsæt i en Recovery orienteret rehabiliterende arbejdsform med en socialpædagogisk indsats efter § 85 i SEL. Der tages afsæt i borgerens ønsker for en indsatsplan/visitationsafgørelse.
Kerneopgaver i § 85 tager afsæt i borgerens hverdagsliv situationer med afsæt i VUM 2.0 - voksenudredning
- Træning, til at bo i egen bolig
- Træning/ støtte til personlig problemløsning
- Træning til at skabe overblik, overskuelighed og struktur
- Træning/støtte til at opbygge og vedligeholde sociale relationer, herunder social færdighedstræning
- Understøttende funktion ift. fastholdelse i behandlingsindsatser
- Støttende og motiverende samtaler til at mestre sit hverdagsliv
- Træning i at anvende offentlige transportmidler
- Træning og understøttelse til møder, læge, sygehus etc.
- Træning og støtte til at opretholde en god egenomsorg
- Træning/støtte og motivering til, at klare daglige gøremål med ADL-opgaver
- Træning/støtte omkring økonomi/budget
Om os:
Vi er 35 engagerede kollegaer, der er delt i 6 teams i §85 Vejlederteam og et §12 Socialt Vejlederteam.
Dine kommende kollegaer er tværfagligt sammensat af socialrådgivere, ergoterapeuter, pædagoger og social-og sundhedsassistenter.
Vi er en afdeling der altid er i proces og forandring. Der arbejdes målrettet med udvikling af dokumentation, metoder som anvendes til at understøtte kerneopgaven i afdelingen.
Vi navigerer i en omskiftelig hverdag med fart på, hvor opgaverne varierer fra det velkendte til det ukendte, hvilket kræver høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen. Pt. er arbejdet tilrettelagt i tidsrummet mellem kl. 7-17 i ugens 5 hverdage.
Vi forventer at du:
- Har en kognitiv, narrativ eller systemisk efteruddannelse
- Har erfaring med flere typer borgergrupper gerne med psykiatridiagnoser og borgere i udsatte positioner
- Kan arbejde ud fra en Recovery orienteret rehabiliterende arbejdsform
- kan undre dig over den faglige indsats, er fleksibel og kan tænke utraditionelle metoder ind i opgaveløsningen.
- Kan lytte og have respekt for borgerens holdninger og kan arbejde med md borgeren som livsekspert i eget liv
- Kan navigere i målrettede og tidsafgrænsede forløb
- Kan rammesætte sine opgaver og sætte kontekst
- Kan arbejde tværfagligt og er indstillet på at arbejde tværsektorielt
- Kan arbejde med et sundhedsfagligt forebyggende fokus
- Kan arbejde med kommunikation (skriftlig/mundtlig) på flere niveauer
- Har kendskab eller teknisk flair så du hurtigt kan tilegne dig færdigheder i fagsystemer/værktøjer såsom: Nexus, strukturredskaber, Planet m.m.
- Har erfaring med at arbejde i borgernes hjem eller på andre matrikler i byens rum
- Har mod på at arbejde selvstændigt både med borgere individuelt og i grupper
- Kan arbejde motiverende, målrettet og struktureret med komplekse udfordringer
- Har kørekort
Vi tilbyder
- En tværfaglig kollegagruppe med bred viden og bunker af erfaring
- En dynamisk arbejdsplads, som har fokus på psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling
- Daglig refleksion og sparring med kollegaer
- Supervision med ekstern supervisor og kontinuerligt supervision på opgaverne
- En arbejdsplads med høj grad af frihed ift. arbejdsplanlægning og mulighed for at få indflydelse på beslutninger der tages ift. opgaver, arbejdsmiljø, strukturer m.m.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse. Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordener. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Når vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, skaber vi en tryg ramme for, at vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Har stillingen vakt din opmærksomhed, og har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Sahl på tlf. 30 51 66 69 eller på mail maria.sahl@svendborg.dk i tidsrummet mellem kl. 10:00 – 16:00 på hverdage, eller Afd. koordinator Charlotte Huusfeldt Madsen på tlf. 27 88 67 62 eller på mail. charlotte.huusfeldt.madsen@svendborg.dk
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst / ny løn.
"For stillinger i direktørområde Social og Sundhed skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen"
Samtalerne forventes afholdt i uge 51.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Skovbrynet, 1C, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952012