Skoleleder til Øster Åby Friskole – VORES Friskole.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige skoleleder gennem 21 år går på pension, så derfor søger vi en ny øverste leder af VORES friskole.

  • Er du modig, god til mennesker og har du lyst til at lede en værdibåret skole, hvor der er højt til loftet og styr på hverdagen? 
  • Praktiserer du en åben ledelsesstil, hvor ærlighed, synlighed, humor og mod til at give ansvar videre, er værdier, du kan nikke genkendende til?
  • Kan du se dig selv ind i skolens stærke traditioner og samtidig være nytænkende?
  • Tager du de svære samtaler, og stiller du tydelige krav for at styrke medarbejderens trivsel?
  • Har du øje for strategisk og økonomisk ledelse?

Vejen dertil går vi sammen via dannelse, musik, samvær, leg og bevægelse samt engagerede medarbejdere og forældre, som på en nærværende, oplevelsesrig, autentisk og kærlig måde skaber et godt fællesskab mellem børn og voksne. 

Vi søger en skoleleder, der motiverer og inspirerer sine medarbejdere inden for alle faggrupper, og brænder for at lave
verdens bedste friskole sammen med medarbejdere, elever og forældre. Det er vigtigt for os, at du evner at spille alle ansatte gode, og vi vægter det levende ord og dialogen højt i vores hverdag.
Du skal have overblik og bidrage til at skabe en tydelig struktur på skolen, så ressourcerne udnyttes bedst muligt, og vi kan give vores
elever det bedste skoletilbud.

Vi er en Grundtvig-Koldsk Friskole med børnehave, skole og SFO, og det er vigtigt for os, at du formår at skabe synergi mellem alle tre
afdelinger, så medarbejdere, børn og forældre føler sig som en del af VORES fællesskab.
Du vil være øverste leder af et ledelsesteam bestående af viceskoleleder, SFO-leder samt børnehaveleder.
Vi tør gå nye veje, og vi er ordentlige i alt, hvad vi foretager os. Skolen har en aktiv bestyrelse, som er meget synlig i hverdagen.

Du kan læse mere om Øster Åby Friskoles værdier, opbygning, samarbejde, bestyrelse mv. på skolens
hjemmeside: www.voresfriskole.dk, hvor du også finder en uddybning af stillings- og personbeskrivelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgningen og andre relevante bilag i en samlet PDF-fil til: job@voresfriskole.dk

Ansøgningsfristen er søndag den 27. august 2023 og vi ønsker stillingen besat fra 1.november 2023.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale inden for rammerne af fællesoverenskomst mellem
Skatteministeriet, LC og CO10 samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand, Carsten Rosholt,
på telefon 40762123 eller næstformand, Søren Rosager Hestbek, på telefon 22824061.

Vi forventer, at alle interesserede ansøgere aftaler et besøg og en rundvisning på skolen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Øster Åby Friskole v/Per Wendelboe, Nyborgvej, 5881 Skårup Fyn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@voresfriskole.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854047

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet