Skolefaglig konsulent søges til engageret og innovativt team i Skole og Uddannelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sætter du kerneopgaven, børnene og de unge først? Vil du være med til at udvikle, drifte og samarbejde med et stærkt skolevæsen? Har du lyst til at arbejde i skoleafdelingen i Svendborg Kommune tæt på skoleledelse, administrativ ledelse og politiske udvalg, hvor vi sammen har blikket skarpt indstillet på mangfoldige læringsmiljøer, der peger ind i fællesskaber

Vi tilbyder dig, at

blive en vigtig del af Skole og Uddannelse. Med dig er vi ni i afdelingen bestående af skole- og uddannelseschef, afdelingsleder, fem konsulenter og to specialister. Vi har forskellige fagligheder, højt humør og er alle seriøst optagede af at lave god skole. Vi bor på Centrumpladsen i hjertet af Svendborg.

I afdelingen løser vi mange forskelligartede opgaver, og du skal kunne se dig selv løse opgaver af både drifts- og udviklingsmæssig karakter. Du kommer til at have et særligt fokus på udskolings- og uddannelsesdelen af vores arbejde, men idet vi er optagede af synergier på tværs, vil du sammen med dine kolleger løse opgaver med stor variation både i og ude af afdelingen. 

Et udsnit af opgaver, du skal medvirke til at løse: 

  • omsætning og implementering af ny Børne- og Ungepolitik og Uddannelsespolitikken 
  • fortsat udvikling af Svendborg Kommunes Mangfoldige Læringsmiljøer 
  • udvikling af skoleområdet – herunder det nye folkeskoleudspil og Børne-, Unge og Uddannelsesudvalgets arbejde med Fremtidens Folkeskole 
  • samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), fx om udvikling af Uddannelse og Job-aktiviteter og opgaver i relation til erhvervspraktik 
  • samarbejde med ungdomsuddannelser og Svendborg Ungdomsskole
  • koordinering af linjer på udskolingsskoler
  • facilitering af netværk, fx udskolings-/UU-netværket
  • etablering af partnerskaber med erhvervs- og kulturliv m.fl. 
  • sparring vedr. prøveafholdelse, valgfag mv. 
  • facilitering og ledelse af projekter på tværs af kommunen og andre kommuner 

Skole og Uddannelse er en del af direktørområdet Børn, Unge, Kultur og Fritid – og du vil arbejde ind i et kvalificeret professionelt samarbejde på tværs af området, samt andre gode kolleger i fx Økonomi. Fælles arbejder vi bl.a. med overgange og sammenhænge heri. 

Summa summarum tilbyder vi dig et attraktivt og fleksibelt arbejdsfællesskab, hvor vi både arbejder selvstændigt og tæt sammen om opgaverne – og altid baseret på dialog og sparring.  

Vi søger dig, der fx

  • har indgående faglig og praksisrelateret viden om skoleområdet – som du kan og tør sætte i spil både i tale og på skrift
  • har ønske om og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor det til tider går stærkt med opgaver, der har høj kompleksitet 
  • ser konsulentarbejdet som en faglighed og gerne faciliterer processer og møder 
    er loyal overfor de stillede opgaver og samtidig kan lede opad 
  • kan samarbejde i mange arenaer – både med eksterne og interne samarbejdspartnere
  • har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx lærer og master-/kandidatgrad
  • har ledererfaring 
  • er optaget af at lave skole for de børn, vi har med fokus på mangfoldige og alsidige læringsmiljøer. Måske du har særlig viden eller interesse for specialpædagogisk undervisning?  
  • holder dig opdateret på forskning – evt. med særligt fokus på ungedidaktik 
  • arbejder databaseret og innovativt 
  • ønsker at være en del af et socialt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til at være både menneske og professionel 
  • tør lave fejl og lære af dem – sammen med os andre 
  • har højt humør og går til opgaver med lethed og åbent sind 

Svendborg Kommunes skolevæsen

Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle alsidige mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler de elever, vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler. Læs mere her: Mangfoldige læringsmiljøer | Svendborg Kommune

Vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige netværk. 

Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever. 

Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige og alsidige måder at lære på. Vi har både en naturskole og et sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer. 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt. 

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: søndag d. 7. januar 2024. Der afholdes samtale fredag d. 19. januar 2024. Der vil lige inden samtalen blive udleveret en case, som der vil være forberedelsestid til. 

Timetal: 37 t/ugen

Opstart: 1. marts 2024

Løn: Efter overenskomst og forhandles endeligt med din forhandlingsberettigede organisation

Arbejdssted: Skole og Uddannelse, Centrumpladsen 7, 1. th., 5700 Svendborg. 

Kontakt: Ved spørgsmål kontakt afdelingsleder i Skole og Uddannelse Stab, Mette Strøm Dybdahl tlf.: 23429070

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med direktøren for området.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Centrumpladsen, 7, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954705

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet