Skårup-herrerne giver FC Kurant en sand fodboldlektion: “Jeg synes, vi spiller en brandkamp”

Serie 3: Skårup IF - FC Kurant (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Fredag aften var scenen sat på Skårup Stadion, da Skårup IFs Serie 3-herrer sendte FC Kurant hjem med et 9-0-nederlag.

Derfor var det også en glad og tilfreds Skårup IF-træner, der udtalte sig til VORES Svendborg efter kampen.

“Jeg synes vi spiller en brandkamp, hvor de ting vi træner kommer til syne og hvor folk arbejder hele kampen igennem,” fortæller Daniel Lynggren Nordtorp, og uddyber hvad der lykkes.

“Som sagt så får vi gjort og spillet de ting vi træner, så det hele fungerer. Holdet fungerede som en helhed, hvor kæderne hang sammen og vi gjorde det nemt for hinanden.”

Daniel Lynggren kunne glæde sig over en vanvittig præstation over hele linjen, og derfor lod han også roserne falde over hvert eneste led:

“Jeg synes især vores midtbane spiller en fantastisk kamp, hvor de lukker ned for det de skal og samtidig er med til at bygge op frem ad banen. Så stor ros til dem. Men vi kan heller ikke komme uden om vores angreb som score de mål de skal. Løber der hvor de skal løbe. Forsvaret står også solidt og laver ingen fejl.”

“Så igen vil jeg fremhæve holdet som en helhed det fik tingene til at fungere.”

Skårup IF-spiller, Mads Fyrsteling, giver også sin reaktion på sejren:

“Jeg synes, vi spiller godt hele kampen igennem, de første 5 minutter føler jeg ikke vi har fodfæste, men efter vi har brudt igennem deres forsvar første gang, så holdte vi momentum og flyttede kuglen hurtigt, vores presspil, 2. Bolde og vores kontra var en kæmpe fornøjelse, og dejligt at se vi fortsætter med at spille bold, selvom vi fører 6-0.”

På fredag den 1. september skal Skårup IF møde Thurø Boldklub. Kampen fløjtes i gang klokken 18:30 på Thurø Stadion.

Kampens resultat: 9-0 til Skårup IF
Række: Serie 3 Herrer

Billeder fra kampen

Kilde: Træner Daniel Lynggren Nordtorp, Skårup IF (1) - Serie 3 Herrer