BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ambitiøs og engageret sekretær til Afdelingsledelsessekretariatet med ansvar for bl.a. administrative opgaver omkring de uddannelsessøgende læger i Afdeling M/FAM, Svendborg Sygehus
Vi tilbyder en stilling med spændende opgaver, der spænder fra opgaver indenfor sagsbehandling, planlægning af uddannelsesforløb for yngre læger, mødeindkaldelser, referatskrivning, kommunikationsopgaver på intra- og internet til opgaver af mere praktisk karakter i forbindelse med møder og receptioner.
Vi søger en kollega, der har kompetencer inden for planlægning af uddannelsesforløb eller lignende, og som arbejder struktureret og løsningsorienteret og har stærke kompetencer indenfor samarbejde. Medicinsk Afdeling M/FAM’s ledelsessekretariat er kendetegnet ved, at få dage ligner hinanden, men altid har samme formål – at gøre, hvad der er bedst for patienterne, for deres pårørende og for medarbejderne. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde, høj faglighed og prioriterer uddannelse, forskning og innovation højt. Du kan læse mere om OUH og M/FAM her http://www.ouh.dk
Ledelsessekretariatet er for nuværende på fem personer – sekretær for afdelingsledelsen, vagtplanlægger, kvalitetskoordinator, arbejdsmiljøkoordinator og husassistent. Vi arbejder tæt sammen om fælles administrative opgaver, men har også egne ansvarsområder. Afdelingen ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge, og vores kommende kollega vil organisatorisk referere til sekretariatslederen.
Vi leder efter disse kvalifikationer
- Relevant administrativ uddannelse
- Stærke kompetencer indenfor IT-løsninger
- Strategisk forståelse og kendskab til arbejdet i en stor organisation
- Fleksibilitet, hvor ingen opgave er for lille
- Fokus på service med en imødekommende og positiv tilgang til kolleger og opgaver
Kan du se dig selv i ovenstående opgaver, og har du lyst til at være en del af fremtidens sygehusvæsen, så er det dig, vi har brug for.
Vil du vide mere, så kontakt sekretariatsleder Conni Quorp, 2174 9059, conni.quorp@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer/uge med behov for gensidig fleksibilitet i forhold til arbejdsbelastede perioder.
Ansættelse efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og regionens Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsfrist 21. marts 2024.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende og senest fredag den 22. marts 2024 fra kl. 09.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011760