SBBC/Wild Rabbits blandt finalisterne

dato

Nyheden er fra Svendborg Basketball Club

DM I REKRUTTERING

Den 1. april 2019 var der ansøgningsfrist for foreninger, der ville være med i konkurrencen DM i rekruttering, der skal få flere børn og unge med handicap i gang med idræt. Blandt ansøgningerne er der udvalgt 10 foreninger, der nu kæmper om DM-titlen.



Parasport.dk

Parasport Danmark har målrettet en indsats om at få flere børn og unge med handicap aktive i foreningsidrætten. Derfor blev der i februar åbnet op for, at idrætsforeninger kunne ansøge om at deltage i DM i rekruttering. Konkurrencen løber fra 15. april 2019 til 15. marts 2020 og handler om, at foreningerne skal lave en indsats, som får flere børn og unge med handicap aktive i foreningsidrætten.  Konkurrencen stiller ingen krav til formen på indsatsen, andet end at det skal være for børn og unge samt have et rekrutteringsperspektiv. Hvorvidt foreningen ønsker at arbejde med en kørselsordning, oprettelse af nye hold, udvikling af eksisterende tilbud eller noget helt fjerde, er op til foreningen selv. Blandt ansøgerne er der udvalgt 10 foreninger til at deltage i konkurrencen ud fra følgende kriterier:

  • Udsigt til, at indsatsen bliver permanent foreningen
  • Involvering af samarbejdspartnere (fx én eller flere kommuner, skoler, organisationer el.lign.)
  • Mulighed for, at en ny idé kan overføres til andre foreninger.

Deltagernes indsatser vil løbende blive præsenteret i magasinet Parasport, samtidig med at foreningerne vil blive præsenteret på Parasport Danmarks facebook-side.  Når vinderen skal findes til marts 2020, får alle mulighed for at sættes sit præg på resultatet. Der vil nemlig blive foretaget en facebook-afstemning blandt de 10 deltagere. Blandt de tre indsatser, der får flest stemmer, udpeger en jury den endelige vinder af konkurrencen og de 25.000 kroner.

Nedenfor ses listen over de 10 deltagere i DM i rekruttering:

  • Holstebro Gymnastikforening
  • Silkeborg IF, Fodbold
  • Svendborg Basketball Club
  • Virum-Sorgenfri Tennisklub
  • Københavns Idrætsforening For Udviklingshæmmede (KIFU)
  • Bramdrupdam Gymnastikforening
  • Viborg Svømmeklub
  • Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg (IH Aalborg)
  • Randers Freja, Håndbold
  • Viborg Gymnastikforening

På følgende link kan du læse meget mere om de enkelte foreninger, og hvorfor de er nomineret.
https://magasin.parasport.dk/Diverse/dm-i-rekruttering-2019/#/


Ovenstående er citeret direkte fra Parasport Danmark.


Kilde: Svendborg Basketball Club