Psykiatrisk Afdeling Svendborg: Er du sygeplejerske? Og vil du være vores nye weekendkollega på P2?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pensioneret sygeplejerske eller SSA og vil gerne nyde dit otium, men alligevel arbejde lidt? Du nyder din frihed, men savner faget, patienterne og kollegaerne?

Er du en SSA-elev eller sygeplejestuderende, som gerne vil lære mere og samtidigt bidrage til løsningen af vigtige opgaver, der vil udvikle dine kompetencer og forbedre dit CV?

Måske er du ved at videreuddanne dig, men vil gerne tjene lidt ekstra ud over SU?

Så skal du søge en af disse stillinger på afsnit P2 og være vores faste weekendkollega!

Du kan være med til at skabe regelmæssighed og tryghed for patienterne i P2 ved at være en af vores weekendkollegaer. Samtidigt vil du være med til at gøre det muligt for alle os andre, der arbejder i P2 og ønsker det, kun at arbejde hver tredje weekend. Og gerne med færre aften-/nattevagter om måneden.

Og i et otium job hvor du alligevel gerne vil arbejde lidt, så vil vi sørge for, at du trods det lave timetal bliver en del af os og er a jour med den faglige udvikling. Du vil få mulighed for at deltage på vores temadage og skal deltage i supervisionstilbuddet.

Vi udbyder faste studie-/otiumjobs på mellem 8-16 timer om ugen. Du skal gerne arbejde hver 2. , 3. eller 4. weekend.

Vi ønsker stillingerne besat fra snarest muligt.

Om os

Vi er et integreret afsnit med speciale i psykoselidelser. Vi har plads til 20 patienter fordelt på 3-7 lukkede pladser, 3 intensivsenge, 9-12 åbne pladser og 1 patientstyrret seng.

Vi arbejder ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, hvor pårørende, Lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle.

Vi er en fagligt engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt. Personalegruppen består af en overlæge, en oversygeplejerske, en stedfortræder, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagog, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Afsnittet er desuden bemandet med yngre læger og en aktivitetsmedarbejder, som har fokus på motion og sundhedsfremmende tiltag, en socialrådgiver, en lægesekretær samt elever og studerende.

Vi samarbejder tæt med de 2 øvrige sengeafsnit, og vi arbejder med en række udviklingsopgaver, som også du bliver en del af og får indflydelse på. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og tvang, styrkelse af deeskalering, nye ideer til pårørendekontakt og inddragelse af patienten i udarbejdelsen af behandlingsplaner.

P2 er et specialafsnit for patienter med personlighedsforstyrrelser samt stofudløste psykoser, alkoholoverforbrug, ADHD, angst, belastninger og OCD.

Vi har plads til 20 patienter, fordelt på 7 i lukket og 13 i åbent regi, hvoraf 1 plads er patientstyret og 3 er intensivsenge.

Personalegruppen består af læger, specialpsykolog, oversygeplejerske, stedfortræder, yngre læger, elever/studerende, socialrådgiver, fysioterapeut og ergoterapeuter og sekretær. Desuden består fremmødeprofilen af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt pædagoger, dsom alle fungerer som kontaktpersoner for indlagte patienter.

Vi arbejder bl.a. ud fra en miljøterapeutisk ramme og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten, hvor pårørende, lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens forløb.

Om dig

  • Hvis du er under uddannelse til sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, så har du bestået din psykiatripraktik, og kender dermed lidt til det psykiatriske speciale.
  • Hvis du er ved at videreuddanne dig, så har du en baggrund som sygeplejerske eller SSA.
  • Du kan også have baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut eller pædagog, evt. under videreuddannelse, men i givet fald er det et must, at du har dokumenteret psykiatrisk erfaring fra behandlingspsykiatrien i mindst et år.
  • Hvis du er pensioneret, så har du arbejdet som sygeplejerske eller SSA, gerne i behandlingspsykiatrien.
  • Derudover skal du være god til at etablere kontakt til både patienter og kollegaer, og kunne lide at udføre delegerede arbejdsopgaver.
  • Du er samvittighedsfuld, stabil og overholder aftaler, har gode samarbejdsevner og vil gerne lære.
  • Har du lyst til faste weekendvagter i det interval, som passer dig? Fortæl os i din ansøgning om det ønskede timetal (min. 8 og max. 16 timer pr. uge), om du kan arbejde hver 2., hver 3. weekend eller hver 4. weekend, og om din foretrukne vagttype.
Vi vil tilbyde dig

  • Mange dejlige og dygtige kollegaer.
  • Et velfungerende afsnit.
  • En komprimeret, men god intro, som bliver skræddersyet til dig.
  • Mulighed for deltagelse i supervision og afsnittets temadage.
Ansættelsessamtalerne vil blive gennemført løbende.

Løn og ansættelsesforhold

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis samt dokumentation for tidligere ansættelser og erfaring. Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Hvis du vil vide mere om stillingerne og mulighederne, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Louise Olsen på telefon 30 28 18 31 eller stedfortræder Iben Kleiner på telefon 24 65 12 61.

For yderligere oplysninger kan vores tillidsrepræsentanter kontaktes. TR for FOA Merete Møller Andersen, mail: Merete.Moller.Andersen@rsyd.dk eller suppleant for TR for DSR Andreas Lund Andersen på Andreas.Lund.Andersen@rsyd.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Valdemarsgade 53, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226485&DepartmentId=7079&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908097

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet