Planlægger evt. med stedfortræderfunktion søges til Plejecenter Frøavlen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Pr. 1/3-24 søges planlægger til Plejecenter Frøavlen på 32 timer om ugen eller efter aftale. Stillingen kan evt. blive med stedfortræderfunktion for sektionsleder.

Vil du være en del af et spændende plejecenter og et dygtigt team, så vil vi glæde os til at byde dig velkommen. Frøavlen er beliggende midt i Svendborg by med skøn udsigt til havnen. Vi har 48 plejeboliger og 6 ældreboliger. 

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel, ordentlighed og høj faglighed, og forventer du vil bidrage til dette med en anerkendende tilgang. Du vil opleve et plejecenter i bevægelse, hverdagen på Frøavlen er spændende og omskiftelig med faglige udfordringer. 

Som planlægger har du en central rolle i den daglige drift. Der er kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere internt og eksternt. 

Dine primære opgaver bliver:

  • at varetage den daglige vagtplanlægning for medarbejderne i samarbejde med sektionsleder, så opgaverne løses med de rette kompetencer og borgerne får den bedst mulige hverdag 
  • Registrering og indberetning af afvigelser, overholdelse af normtider, hviletidsbestemmeler mm.
  • Modtage syge- og raskmeldinger, og dække ind med afløser ved sygdom
  • Planlægge visitationer til ældreboligerne 

 

Der lægges vægt på følgende egenskaber:

  • Du har en yderst respektfuld kommunikationsform både internt og eksternt og er loyal
  • Du formår at bevare overblikket i en central funktion med mange henvendelser, og hvor hverdagen består af både faste, ad hoc samt akutte opgaver
  • Du har økonomisk ansvarlighed og stiler mod effektiv ressourceudnyttelse

 

Stillingen kan ligeledes besættes som stedfortræder for sektionsleder. 

Som stedfortræder varetager man sin daglige funktion, men træder ind som stedfortræder, når sektionsleder er fraværende. Man er medansvarlig for i sektionsleders fravær at sikre den daglige drift udføres ud fra gældende aftaler og retningslinier med høj faglig kvalitet. 

 

Dette indeholder bl.a.

  • Sparring med sektionsleder
  • Mindre opgaveområder
  • Koordinere egen ferie/fri med sektionsleder så det ligger forskudt
  • At sikre god og rettidig kommunikation, dialog og samarbejde i sektionen, tværfagligt og med øvrige f.eks. pårørende

 

Her vægtes:

  • Gode samarbejdsevner og kommunikative kompetencer, der bl.a. betyder, at man har gennemslagskraft, er lyttende og anerkendende, kan handle på mindre konflikter samt kan agere hensigtsmæssigt i rummet mellem sektionsleder og kolleger, samt overfor øvrige samarbejdspartnere
  • Er loyal overfor aftaler og beslutninger truffet i organisationen 
  • Har forståelse for sektionens økonomi og drift 
  • Når sektionsleder ikke er til stede kan være synlig overfor kollegaer, beboere og pårørende og handle på akut opståede opgaver i hverdagen. Være mødeleder på tværfaglige møder og beboerkonferencer 
  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse ex. Sygeplejerske eller SSA

 

Kontakt Sektionsleder Anette Farshøj tlf. 6223 4275 mellem kl. 08.00 og 09.00 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist: 24. januar 2024. 

Samtaler finder sted den 30. januar 2024

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst med FOA.

Ved stillingens besættelse skal en aktuel privat straffeattest forevises.

 

 

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Lerchesvej, 3, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970953

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet