Pædagogisk stilling på botilbud: Skab en tryg hverdag for unge med udviklingshandicap

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen er på 30 timer og skal besættes pr. 1. august 2024.

Vi søger en kollega, som vil være med til at skabe en tryg og struktureret hverdag, for de 7 borgere på botilbuddet. Samt være en del af et lille team af kollegaer, der tager medansvar for et positivt arbejdsmiljø.

Botilbuddet Høje Bøge vej, er et døgntilbud der udreder til fremtidig bolig jf. LAS §107 for borgere med et udviklingshandicap. Borgerne er i alderen 18-30 år, som alle har behov for støtte og vejledning i dagligdagen, af varierende grad. 

Borgerne bor hos os i 2-3 år alt imens vi udreder og afdækker deres støttebehov.

Vi arbejder relationelt og struktureret med udgangspunkt i den Recovery orienterede rehabiliterende tilgang samt neuropædagogisk og KRAP’sk. 

Det pædagogiske arbejde foregår i et tæt samarbejde mellem borger og personale, hvor borgerens ønsker til udvikling eller forandring (mål), altid er det primære fokus. Borgerens indsatsmål udarbejdes i et samspil mellem borger, myndighed og personalet.

Vi tilbyder vores kommende kollega:

  • Mulighed for at arbejde med borgere, der har hver sin personlighed og forskellige støttebehov
  • ”Medlemskab” i et lille fagligt team på i alt 6 personer. 
  • En uforudsigelig hverdag i en forudsigelig ramme.
  • Et reflekterende fagligt arbejdsmiljø, hvor du både inviteres til, og forventes, at byde ind med rehabiliterende perspektiver.
  • Mulighed for individuel kompetenceudvikling og supervision

Ønsker til vores nye kollega:

  • Du kan se dig selv arbejde selvstændigt, struktureret og i en rehabiliterende arbejdsgang.
  • Du har en nysgerrig og reflekteret tilgang til borgerne, deres pårørende, samt dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du er fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider og kan arbejde i weekender og på helligdage.
  • Du har en social faglig uddannelse.
  • Du kan lytte, støtte og vejlede borgerne, i at få løst små og store udfordringer i deres hverdag.
  • Du er fortrolig med at dokumentere dit faglige arbejde. Vi arbejder i Nexus.

Døgn botilbuddet Høje Bøge vej hører under Boområde By, som består af 3 støttecentre jf. Almenboligloven §105 og serviceloven (SEL) § 85 samt botræningstilbud Høje Bøge vej 5 jf. SEL §107. Vi er organisatorisk placeret under Socialafdelingen, Botilbud, Svendborg kommune.

Ansøgningsfrist er d. 21.06.24.

Ansættelses start d. 01.08.2024 eller snarest derefter. 
 

Løn og ansættelsesforhold er i følge overenskomst på området. Desuden kræves fremvisning af straffeattest.

Har du afklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 
Afdelingsleder i Boområde By, Mette Terndrup Møller på tlf. 51662778

 

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Høje Bøge Vej, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069496

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet