Pædagog til døgntilbud: Skab meningsfulde rammer for børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingsbetegnelse:

Vi søger en dygtig og engageret pædagog i op til 37 timer ugentligt.

  • Du er en holdspiller, der tager personligt initiativ og ansvar.
  • Du kan lytte og handler på det, du ser.
  • Du tør insistere på en stærk faglighed. 

 

Så er det lige dig, vi mangler...

Om jobbet:

  • Du kommer til at arbejde med et bredt spænd af børn og unge, der lever med varige og vidtgående funktionsnedsættelser, samt psykiske diagnoser.
  • Du træder ind i et stærkt fællesskab med plads til forskellighed.
  • Du vil få afvekslende opgaver, der spænder vidt omkring omsorg og pleje, sociale aktiviteter, ADL-opgaver og relationsarbejde, hvor vi hele tiden arbejder med barnets og den unges nærmeste udviklingszone.
  • Du vil komme til at samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.

Om dig:

  • Du kan skabe trygge og hjemmevante rammer for det enkelte barn og unge. 
  • Du har øjnene med dig og en anerkendende tilgang til det, du ser. 
  • Du kan dokumentere på skrift. 
  • Du elsker faglige supervisioner og kan reflektere over egen praksis. 
  • Du kan arbejde inddragende med barnet og den unge i forhold til Barnets Lov. 
  • Du står på mål for et godt og hjælpsomt kollegialt samarbejde.

Om os

  • Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld er et døgntilbud for børn og unge med varige og vidtgående funktionsnedsættelser, samt psykiske diagnoser.
  • Vores aldersgruppe er 3-18/25 år.
  • Vi holder til i landlige og skønne omgivelser i den vestre del af Svendborg.
  • Vi deler ønsket om at gøre en forskel for vores børn og unge. 
  • Vores faglige fundament er systemisk narrativt og løsningsfokuseret, hvilket du vil blive uddannet i. 
  • Vi har et stærkt fagligt fokus og benytter redskaber indenfor KRAP, Signs of Safety samt Vækstmodellen.

 

På det specialiserede børn- og ungeområde giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte børn og unge til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.

Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. 

Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Løn og ansættelse

  • Stillingen ønskes besat den 1. august 2024.
  • Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
  • Arbejdstiderne er vekslende mellem både morgen- og aftenvagter, hver 2. weekend og på helligdage.
  • Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat og det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af juridisk afdeling i samarbejde med Børn og Unge direktøren.
  • Arbejdsstedet er Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld, Sofielund Skovvej 180, 5700 Svendborg

 

For yderligere oplysning om stillingen kan der rettes henvendelse til:

Ansøgningsfrist 

Den 20. juni 2024

Samtaler:

Forventes afholdt fredag den 25. juni. 

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Sofielund Skovvej, 180, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064717

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet