Overbioanalytiker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

KBA Svendborg Sygehus leder efter dig - er du uddannet bioanalytiker, og har du lyst til at være overbioanalytiker hos os?

KBA Svendborg søger en kompetent, stabil, humoristisk og engageret overbioanalytiker, der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledere og ikke mindst afdelingens dedikerede og fantastiske medarbejderstab.

Dine arbejdsopgaver:

Du vil blive ansvarlig for et bredt område på KBA - derfor vil din dagligdag være præget af kontakt til mange mennesker.

At være leder er en stor, spændende og udfordrende opgave, men hos KBA foregår opgaven med at bedrive ledelse i ledergruppen og ikke mindst i samarbejde med medarbejderne. Ledelse er noget vi gør sammen.

I dagligdagen er du ansvarlig for:

Blodprøvetagning i huset, ambulatoriet, prøvetagning hos patient i eget hjem, kontaktbioanalytikere, samt arbejdet med afdelingens mikrobiologiske analyser.

Derfor er du nærmeste leder for

  • De bioanalytikere/laboranter, der varetager prøvetagning i KBA´s ambulatorie
Og indgår i en fælles ledelse af

  • De bioanalytikere/laboranter, der varetager prøvetagning i huset
  • De bioanalytikere, der er med i KBA´s kontaktbioanalytikerordning


Samt driftsansvarlig for de mikrobiologiske analyser som KBA udfører i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA):

    • COVID-19
    • NORO
    • Influenza
    • RSV
Da alle vores bioanalytikere/laboranter varetager og deles om prøvetagningsopgaverne, vil du have berøringsflade med alle ansatte ved KBA, men du står ikke alene med ledelsesopgaven. Du vil bedrive din ledelse i fællesskab med de øvrige ledere i afdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil også indebære:

  • Afholdelse af kompetencesamtaler med cirka 14 bioanalytikere en gang pr år
  • At være auditør på intern audit
  • Deltagelse i forskellige mødefora i KBA
  • Deltagelse i at passe sygefraværs telefonen i tidsrummet 06.45 - 07.00 - cirka hver 7. uge
  • Administrering og brug af Bookplan, som et værktøj til patientbooking af tider i ambulatoriet
  • Afholdelse af team-møder med ambulatorie-teamet cirka 3 gange pr år
  • Videreudvikling og initiativ til nye måder at arbejde på
  • Udarbejde og vedligeholde instrukser og retningslinjer inden for eget ansvarsområde
  • Deltagelse i relevant videreuddannelse, som f.eks diplom i ledelse.
  • Afholdelse af team-møder med kontaktbioanalytiker-teamet 3-4 gange pr år
  • Deltagelse i kvartalsmøder med KMA


Oplæring og intro til afdelingen

Der vil være en vis form for oplæring og introduktion til afdelingen, men der er også en forventning til, at man som ny leder selv tager initiativ til at lære og sætte sig ind i egne ansvarsområder.

Arbejdstid

Stillingen er fast og normeret til 37 timer. Som udgangspunkt vil timerne være fordelt mandag til fredag mellem 07.00 - 15.00. Der er ikke vagtdeltagelse i stillingen. Du står selv for at planlægge din arbejdstid, og der er mulighed for fleksibilitet i mødetiderne.



Dine kvalifikationer:

  • Uddannet bioanalytiker, gerne med ledelseserfaring
  • Selvstændig, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Gode kommunikationsevner
  • Gode samarbejdsevner
  • Gode pædagogiske evner
  • God til at planlægge og prioritere arbejdsopgaverne
  • Har et brændende ønske om at videreudvikle og komme med nye ideer og tiltag indenfor som minimum ens eget område
Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads hvor alle bidrager til at have patienten først, via samarbejde, fællesskab og engagement.
  • Engagerede og omsorgsfulde kollegaer
  • Samarbejde med andre faggrupper
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling


Om KBA

Klinisk biokemisk afdeling er en tværgående afdeling på Svendborg Sygehus. Vi har omkring 100 ansatte hvoraf cirka 75 er bioanalytikere/laboranter. Vi udfører godt 4 mio. analyser pr. år, og hovedparten af analyserne bliver analyseret på fuldautomatiske udstyr, et fåtal af analyserne bliver udført helt eller delvist manuelt.

KBA er fordelt over flere matrikler, vi har en afdeling på Nyborg Sygehus, hvor der er ansat 6 bioanalytikere, og en afdeling på Ærø Sygehus, hvor der er ansat en bioanalytiker.

Vi vægter et godt og trygt arbejdsmiljø med gensidig respekt, vidensdeling og godt humør.

KBA er en afdeling, der har åben 24/7/365, hvilket indebærer, at bioanalytikerne deltager i alle vagtlag. I vagterne oplever man at, indgå i et mindre fællesskab med kollegaer. Det tætte bånd, der skabes i vagterne er med til at skabe en velfungerende og robust afdeling. Ved vagtdeltagelse i weekend og helligdage, opnår man frihed på et andet tidspunkt.

Du vil referere til afdelingsledelsen på KBA og indgår i afdelingens ledergruppe sammen med 3 kemikere, 6 overbioanalytikere, 2 bioanalytikerundervisere og en chefbioanalytiker.

Ansøgning

Har du lyst til at være en del af denne fantastiske afdeling, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesse i ledelse.

Ansøgningsfristen er søndag 19.11.2023 og samtaler bliver afholdt torsdag den 30.11 2023

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Jeanette Munk Rasmussen på mail jeanette.munk.rasmussen@rsyd.dk

Tiltrædelse: januar eller februar 2024 eller gerne snarest

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Valdemarsgade , 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917685

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet