Østerdalen søger to pædagoger 30 -37 timer til to barselsvikariater. Stillingerne er i vuggestuen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Østerdalen Thurø Børnehus afdl. Gambøtvej søger pædagoger – der er foran, bagved og ved siden af børnene. To af vores dygtige vuggestuepædagoger skal nemlig begge være mor 😊

 

  • Kan du lege, synge og være aktiv ude og inde sammen med vuggestuebørn?
  • Vil du være en del af vores vuggestue og en del af vores kollegagruppe på Gambøtvej– med fokus på arbejdsfællesskab?
  • Sætter du pris på vores søde forældre, som gerne vil bidrage til et nærværende fællesskab?
  • Ser du muligheder, og har lyst til i et barselsvikariat. 
  • Der kan på sigt blive mulighed for fastansættelse, da vi sommeren 2024 åbner et nyt børnehus på Thurø.

Hos os i Thurø Børnehus får du:

  • Et stort børnehus opdelt i 2 mindre huse, hvor relationer til den nære børne-, forældre og kollegagruppe bliver vægtet højt. Det lille i det STORE.
  • En nyere vuggestue med 22 børn.
  • Indsigt i arbejdet med og omkring Sprogklar. 
  • Mulighed for at være med at udvikle vores fysiske læringsmiljøer, leg og aktiviteter. 
  • Du får mulighed for samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Der er en prøvehandling som starter op efter sommer med sparring fra PPR lokalt i børnehuset.
  • Et dejligt lokalmiljø med kort til skov og strand – der er stor mulighed for at komme ud i naturen. 
  • Der er PLF gruppe med de øvrige vuggestuer i Østerdalen.

Om dig:

  • Du er varm, nærværende og omsorgsfuld i dit samvær med alle børn
  • Du brænder for at gøre en forskel for børnene i opstart i vuggestuen -  i dagligdagens rutiner og i læringsmiljøet inde som ude
  • Du brænder for børnenes leg og udvikling og du kan lide at bevæge dig, synge og lave forskellige små planlagte eller spontane aktiviteter med børnene over hele dagen
  • Du er god til at deltage i faglige dialoger, og til at holde fast i det vi aftaler på møder
  • Du er foran – bagved og ved siden af børnene i læringsmiljøet og bruger disse forskellige positioner i forhold til børnenes behov og interesser
  • Du vægter forældresamarbejdet højt og indgår i både vigtige og almindelige daglige dialoger.
  • Du er pligtopfyldende, mødestabil og fleksibel.

Om os:

Alle med tilknytning til Dagtilbuddet Østerdalen oplever at det gode børneliv (æstetik, glæde, omsorg og kvalitet) leves gennem forpligtende fællesskaber og oplevelser i børnehøjde, med særligt fokus på sundhed og udviklende læringsmiljøer

  • Thurø børnehus er en del af området Østerdalen – et dagtilbudsområde i Svendborg kommune.
  • Thurø børnehus har frokostordning. 
  • Østerdalen består af 7 Børnehuse i aktive og naturskønne lokalområder: Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure, Skårup samt to børnehuse på Thurø.
  • Vi øver os på at hjælpe hinanden mere på tværs af børnehusene.
  • I Østerdalen har vi 2-3 faglige udviklingsgrupper på tværs af børnehusene – og vi holder 2-3 sociale arrangementer på tværs af Børnehusene. 
  • Vi ser forskellighed hos børn, forældre og kolleger som en ressource. Det betyder, at alle børn skal føle sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet med børn og voksne i et varmt, fagligt og omsorgsfuldt miljø.

 

Dagtilbud Svendborg kommune– faglig kernefortælling

I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne.  Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse. 

Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.

Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.

”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.

Du er meget velkommen til at kontakte/besøge os. 

Vi glæder os til at du ringer til pædagogisk teamleder Gry Kristiansen. 

Ring på telefon 29481764.

 

Tiltrædelse 25. september og 23. oktober - muligvis før. 

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Løn og personalekontoret indhenter straffeattest ved ansættelse. Det er en forudsætning for ansættelsen at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurdering foretages af juridisk kontor i samarbejde med direktøren for børn og unge.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Gambøtvej, 2, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/osterdalen-soger-to-paedagoger-30-37-timer-til-to-barselsvikariater-stillinger/vryu99/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877952

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet