Ørkildskolen søger en pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ørkildskolen søger en pædagog til ansættelse 1. januar 2024. Stillingen er 32 timer/uge.

Vi søger et pædagogisk menneske, der brænder for arbejdet i SFO og som dedikeret vil arbejde for at skabe en SFO der inspirerer og udfordrer vores børn hver dag. SFO er en hjørnesten i arbejdet med børnene i dagens skole og vi tror på vi kan præge det enkelte barn positivt, når vi bevidst og struktureret tilrettelægger hverdagen for dem i SFO.

Man indgår i et team af pædagoger, der sammen tilrettelægger en dynamisk og tryg SFO, hvor der arbejdes med værksteder på tværs af årgangene. Pædagogernes bidrag i det pædagogiske arbejde er vitalt i forhold til vores strategi i Mangfoldige Læringsmiljøer. En strategi om Mangfoldige Læringsmiljøer der gælder for hele Svendborgs skolevæsen. Derfor stiler vi højt og sætter mange ressource i spil i vores arbejde med SFO.

Vi søger et pædagogisk menneske, der

-          er initiativrig

-          har stærke relationskompetencer

-          har stærke kompetencer i teamsamarbejdet  

-          elsker arbejdet med børn i SFO.

Stillingen omfatter både timer i skolen som skolepædagog og SFO.

Om os

Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler, de elever vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler.
Men vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige netværk. Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever. 
Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige måder at lære på. Vi har både en Naturskole og et Sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer. 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

For yderligere informationer kan skoleleder Palle Pors kontaktes på tlf. 2488 6349.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med direktøren for området.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 29.11.2023 kl. 12.00.

Samtaler afholdes den 30.11.2023 fra kl. 08.00.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Østre Skolevej 2, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946742

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet