Ny tandlægekollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tandlæge søges til den kommunale tandpleje i dejlige Svendborg

Hvem er vi

Vi er en kommunal tandpleje, som er centreret i et stort moderne klinikhus med 17 klinikker, vi er i fuld gang med at udvide til 20 klinikker. 

Vi er 51 medarbejdere, der leverer tandpleje til ca. 12.000 børn og unge i alderen 0-21 år, samt til ca. 800 voksne. 

Vi er en rummelig arbejdsplads – såvel menneskeligt som fagligt. Vi sætter pris på at hjælpe hinanden i dagligdagen og værdsætter en positiv og anerkendende dialog. 

Vi har som mål, til stadighed, at forbedre den enkeltes tandsundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor højt prioriteret. 

Som tandlæge hos os har du mulighed for at arbejde med hele spektret indenfor pædonti og deri en voksende opgave med kirurgi. Du vil også have mulighed for at arbejde med de 16-21-årige. 

Vi repræsenterer alle faggrupper – specialtandlæger, tandlæger, tandplejer, klinikassistenter, tandtekniker. Vi udfører alle behandlinger i huset herunder Omsorgstandpleje, Socialtandpleje, Specialtandplejen samt narkose behandlinger.

I vores Omsorgs- og Specialtandpleje har vi tilbud til borgere, som på den ene eller anden måde er udsatte og som kræver en særlig tilrettelagt indsats. 

Vi lægger stor vægt på sammenhængende patientforløb i klinikken og i samarbejde med kommunens øvrige afdelinger – vi arbejder med borgeren i centrum. 

Vi tilbyder et individuelt tilrettelagt introforløb, hvor du løbende vil få sparring med en kollega. 

 

Hvem er du? 

Vi håber, du brænder lige så meget for opgaverne i den kommunale tandpleje, som vi gør.

Du er faglig kompetent og er dedikeret i dit arbejde. 

Du har et positivt livssyn, er nysgerrig og ser styrken i menneskers forskelligheder.

Du sætter fagligheden højt. Arbejder samvittighedsfuldt og omhyggeligt med et godt øje for sundhedsfremme, forebyggelse og operativ cariesterapi.

Du er god til at samarbejde med brugere og har gode kommunikative og sundhedspædagogiske evner.  

Du har lyst til en faglig sparring, og er god til at samarbejde med tandplejens brugere og kollegaer. 

Du har gode kommunikative og sundhedspædagogiske evner.

 

Vores kultur

Vi arbejder i selvstyrende teams med høj grad af frihed til selvstændige beslutningsprocesser – naturligvis i harmoni med ledelsesbeslutninger, de øvrige teams og tandplejens fysiske rammer. Det er vigtigt for os, at alle oplever sig betydningsfulde og medinddraget i hverdagen. Der er plads til din stemme og vi forventer at du deler den med os. Til det, hjælper vi hinanden med at skabe trygge og tillidsfulde relationer, så du trygt kan udfolde din faglighed og dig som den person du er. 

Vi arbejder med frihed under ansvar i et fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, kreativitet og udvikling. 

Ønsker du at høre mere om stillingen og tandplejen, er du velkommen til at kontakte:  

Tandlæge Amalie Bach Bering mail: amalie.bach.bering@svendborg.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Børneattest indhentes inden ansættelse. 

Ansøgningsfrist: torsdag den 7. marts 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Toldbodvej, 17, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988264

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet