Selma Judith indtager Harders med ærlige tekster
Fredag den 15. november inviterer Selma Judith lytterne ind i sit inderste univers på Spillestedet Harders. Kendt for sin dybt personlige sangskrivning og unikke stemme, har Selma Judith allerede vundet mange hjerter med sine singler "Mediocre" og "Eat Your Soul".
Koncerten markerer hendes første danmarksturné og udgivelsen af hendes andet studiealbum. Med optrædener på flere anerkendte festivaler og en Steppeulv-pris som "Årets Vokalist", er Selma Judith uden tvivl en af landets mest spændende musikalske talenter.
ØNDI bringer industri pop til SvendborgLørdag den 16. november er det ØNDI, der indtager scenen på Harders med deres grænsesøgende pop og eksplosive sange. Bandet, der blev dannet i 2021, er kendt for deres ungdommelige punkenergi og kompromisløse produktioner.
Med deres debut-EP 'COPY PASTE' har ØNDI skabt bølger i den danske undergrund og er nu klar til at præsentere nye sange inspireret af bass-house og punk-pop. ØNDI appellerer til inklusion og dans, og deres liveoptrædener er kendt for at efterlade publikum med både tinnitus i ørerne og kærlighed i kroppen.
Praktisk informationSelma Judith
Dato: Fredag den 15. november 2024
Tid: Døre åbner kl. 20:00, show kl. 21:00
Sted: Spillestedet Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg
Entré: 180 kr + evt. gebyr
ØNDI
Dato: Lørdag den 16. november 2024
Tid: Døre åbner kl. 20:00, show kl. 21:00
Sted: Spillestedet Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg
Entré: 120 kr + evt. gebyr, Uprise - Ungbillet: 60 kr + gebyr
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her