Hvad er det bedste ved at bo i Svendborg - med dine ord?
“Svendborg har så mange mulighedsrum for resonans. Jeg elsker at træde ud af døren og have valget mellem at gå tur i skoven, ved stranden eller mærke pulsen i byen. Der er altid et hverdagseventyr inden for rækkevidde! Jeg elsker den menneskelige rummelighed, alsidighed og afslappede højskolestemning jeg oplever omkring mig.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Svendborg til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Møllergade - Caféen Søstre laver den bedste Cortado.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“tænksom, varm og rolig, tror jeg.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“smil og varm øjenkontakt i selv flygtige møder med andre på gaden i Svendborg. Vi er her sammen, selv når vores verdener bare strejfer hinanden på gaden og vi ikke udveksler ord.”
Hvem i Svendborg vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Madtutten - for det store engagement med at bekæmpe madspild og fordele overskudsmad til alle, der kommer onsdag og søndag. Det varmer mit hjerte.”