Leder for Logopæd- og Dansk som andetsprogs (DSA)-området til PPR Svendborg og Ærø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige afdelingsleder har fået en chefstilling, så hvis du motiveres af at have ledelsesansvar for to stærke faggrupper med dygtige og dedikerede fagprofessionelle medarbejdere, har du muligheden nu. 

PPR Svendborg og Ærø søger en leder for logopæd- og DSA-området. Det er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. januar 2024.

Hvem er vi?

PPR Svendborg og Ærø er en stabil men dynamisk og selvstændig organisation, der er forankret i en udviklingsorienteret Skole- og Uddannelsesafdeling. PPR betjener Svendborg og Ærø kommuner i et nært samarbejde med alle øvrige faggrupper på børne- og ungeområdet. PPR Svendborg og Ærø betjener både skoler og dagtilbud, almen og specialområdet, og består af 53 dygtige, engagerede og samarbejdsvillige medarbejdere, herunder et ledelsesteam, en administration, logopæder, DSA-konsulenter, psykologer, pædagogiske konsulenter samt ergo- og fysioterapeuter. 

I Svendborg Kommune arbejder vi med mangfoldige læringsmiljøer. Det er udtryk for, at vi tror på, at det har stor værdi og afgørende indflydelse på børn og unges liv og livskvalitet, at de så vidt mulig forbliver i det lokale dagtilbud eller den lokale folkeskole. Med andre ord har vi fokus på at udvikle læringsmiljøer, der afspejler børns forskellige behov og tilgange til læring. 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for den daglige drift og personaleledelse af de to afdelinger 
  • Faglig ledelse inden for det logopædiske område og dansk som andetsprogsområdet 
  • Bidrage til den strategiske udvikling i det omfang, du bliver involveret 
  • Videreføre den høje grad af psykologisk tryghed og tillid, der er i begge faggrupper 
  • Et tæt samarbejde med Interkulturelt Team (IKT), herunder stå for mødeledelse af DSA-netværksmøder og DSA-koordineringsmøder samt sikre kompetenceudvikling af skolerne
  • Visitation af nyankomne tosprogede elever i samarbejde med Skole- og Uddannelse og IKT
  • Visitation af nyindstillede sager til PPR i samarbejde med ledergruppen i PPR
  • Fortsætte igangværende udviklingstiltag
  • Ansvar for kursusbudgettet og derved også løbende kompetenceudvikling af medarbejderne 
  • Mulighed for at deltage i Fyns Logopæd Netværk (FLN) med repræsentanter fra andre fynske kommuner en gang månedligt, hvor der er fokus på videndeling på tværs af kommunegrænser 
  • Indgå som en del af et partnerskab ift. Sprogklassen, der er et alternativt skoletilbud til sent ankomne tosprogede elever 
  • Der kan forekomme periodevis sagsarbejde 

Som vores nye leder matcher du gerne flere af følgende kompetencer og kvalifikationer: 

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Du har fagligt kendskab til områderne inden for logopædi og dansk som andetsprog 
  • Du har gerne ledelseserfaring fra en offentlig organisation 
  • Du har viden om og kendskab til PPR
  • Du har en høj grad af struktur og et godt overblik
  • Du formår at sætte dig ind i komplekse opgaver 
  • Du evner at formidle viden både mundtligt og skriftligt 
  • Du har en anerkendende, tillidsbaseret og involverende ledelsesstil, og du skaber de bedste rammer for at medarbejderne kan lykkes med kerneopgaven 
  • Du går forrest i udviklingsprocesser, og står altid bag dit personale 
  • Du har stærke relationelle færdigheder og har blik for værdien i det tværfaglige arbejde 

Vi tilbyder: 

  • Du vil blive en del af et fagligt stærkt ledelsesteam bestående af to andre mellemledere og en PPR-leder
  • Du bliver leder for to faggrupper med selvledende og fagligt dygtige medarbejdere, herunder logopædgruppen med 9 medarbejdere og DSA-teamet med 6 medarbejdere
  • En efteruddannelse, ’Diplomuddannelsen i ledelse’, hvis du ikke allerede har den eller lignende ledelsesuddannelser 
  • Du vil få ansvaret for en bred vifte af arbejdsopgaver i en travl og indholdsrig arbejdsdag med mulighed for påvirkning af egen arbejdssituation
  • Du vil blive en del af en afdeling, der stiller skarpt på at arbejde meget tværfagligt
  • Et godt arbejdsmiljø med høj grad af medbestemmelse og mulighed for sparring
  • Du vil blive ansat på en dedikeret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø i en selvstændig og stabil PPR-organisation, som løbende udvikler sig

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse er den 1. januar 2024 eller snarest derefter. Arbejdsstedet er PPR Svendborg og Ærø, Centrumpladsen 7, 5700 Svendborg. 

Der indhentes straffe- og børneattest.

Ansøgningsfristen er fredag den 17. november 2023 og ansøgningen sendes elektronisk. 

Desuden bedes du vedlægge kopi af eksamensbevis, anden relevant dokumentation, udtalelser samt referencer. 

Samtaler forventes afholdt onsdag den 22. november 2023. 

Evt 2. samtalerunde afholdes mandag den 27. november 2023.


Yderligere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Hans Jørn Søberg på 30176524. 

Læs mere om organisationen på www.pprsvendborg.dk 

 

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Centrumpladsen, 7, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926421

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet