Lægesekretær til medicinsk hjertelungeafsnit på OUH Svendborg Sygehus

dato

Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og ønsker du at anvende dine kompetencer i et sengeafsnit med høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde og fokus på patientens samlede forløb?

Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling i Medicinsk Hjertelungeafsnit på OUH Svendborg Sygehus.



Hvem er vi?

Medicinsk Hjertelungeafsnit er en del af Medicinsk Afdeling M/FAM og varetager pleje og behandling af patienter med hjerte- og lungesygdomme. Afsnittet er præget af et stærkt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og sekretærer, hvor patienten altid er i centrum. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med høj faglighed, udvikling og godt kollegaskab.

Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor afdeling med flere medicinske fagområder: gastroenterologi, kardiologi, endokrinologi, reumatologi og lungemedicin. Afdelingen omfatter: Fælles Akutmodtagelse (FAM), en dedikeret forskningsenhed, Diagnostisk Center, Daghospitalet, to sengeafsnit og fem medicinske ambulatorier. Vi er omkring 420 medarbejdere, der hver dag arbejder målrettet for at sikre trygge, sammenhængende og effektive patientforløb.



Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Registrering og dokumentation i EPJ
  • Indkaldelse af elektive patienter
  • Skrivning af epikriser, henvisning og korrespondancer
  • Koordinering af patientforløb og udskrivelser
  • Skranke og telefonbetjening
  • Administrative opgaver i relation til afsnittets daglige drift
  • Deltagelse i kvalitets- og udviklingsarbejde


Hvem er du?

Du er en fagligt dygtig og ansvarsbevidst lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der:

  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde i et sengeafsnit
  • Er ansvarsbevidst, struktureret og har gode samarbejdsevner
  • Trives i et travlt miljø med mange forskellige opgaver
  • Er engageret i faglig udvikling og kvalitetssikring
  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator


Det tilbyder vi dig:

  • Et meningsfuldt job, hvor du er en vigtig del af det tværfaglige samarbejde omkring patientforløb
  • En afdeling i udvikling – med fokus på høj kvalitet, digitalisering og optimering af arbejdsgange
  • Et kollegialt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op og prioriterer trivsel og arbejdsglæde
  • Gode muligheder for faglig udvikling og ansvar – har du særlige interesser eller kompetencer, forsøger vi at tilpasse opgaverne derefter


Det praktiske:

Stillingen er på fuld tid med primær arbejdstid i dagvagter. Du vil indgå i en vagtplan, der omfatter weekender og helligdage, og der må desuden påregnes senvagter.

Tiltrædelse 1. juli 2025 – eller efter aftale.

Ansøgningsfrist d. 25. maj 2025. Samtaler forventes afholdt d. 28. maj 2025.

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.



Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Sophie Engelbrecht på tlf. 21200341 eller på mail sophie.engelbrecht@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0a9136ec-fbc9-40f4-954b-fdbee15999e3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet