Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Demensklinik Fyn, Neurologisk Afdeling N, Svendborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med ansvar, en varieret arbejdsdag og et godt tværfagligt arbejdsfællesskab, så har vi jobbet til dig.

Pga. øget aktivitet i Demensklinik Fyn, Svendborg har vi brug for endnu en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.

Du får sammen med dine to nuværende kollegaer ansvaret for alle opgaver i patientens udredningsforløb, bl.a.

  • Håndtering af henvisninger, visitation og booking
  • Koordinering af patientforløb, bestilling af undersøgelser, opfølgning på ambulatorier, tværfaglig konference, prøvesvar mv.
  • Receptionsfunktion
  • Telefonisk kontakt med patient og pårørende
  • Varetage dele af kontrolopgaven i samarbejde med afdelingens registreringsansvarlige sekretærer
Som vores nye kollega skal du

  • Være uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (krav), gerne med kendskab til EPJ SYD
  • Være bevidst om, at din indsats som lægesekretær har betydning for patientens udredningsforløb, og at korrekt registrering er af afgørende betydning for afdelingen
  • Have lyst til mødet med demensramte borgere og deres pårørende, både i telefon og ambulatoriet
Vi tilbyder dig

  • En alsidig arbejdsdag i et ligeværdigt, tværfagligt arbejdsfællesskab
  • Gode kollegaer og medindflydelse på tilrettelæggelse af dagens opgaver
  • Flexordning og mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale
Har du særlige kompetencer, som vi kan gøre brug af i afdelingen, forsøger vi gerne at tilpasse opgaverne, så de matcher dine kompetencer.

Neurologisk Afdeling N har afsnit i både Odense og Svendborg og har ca. 330 medarbejdere. Heraf 28 sekretærer samt lægesekretærelever og SAK-studerende, der arbejder i afdelingens ambulatorier, sengeafsnit, Klinisk Neurofysiologisk Afsnit samt Neurorehabiliteringsafsnit i Svendborg.

Praktiske oplysninger:

Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. Arbejdstiden er i dagtiden mandag til fredag med mødetid kl. 7.30 eller 8.00 efter aftale.

Vi har ingen weekendvagter, men senvagter fra kl. 9.00 – 16.30 ca. en gang hver 4. uge. I disse vagter har du mulighed for at arbejde hjemmefra, ligesom øvrige hjemmearbejdsdage kan aftales.

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.

Ansøgningsfrist: 14. april 2024. Samtaler forventes afholdt den 18. og 19. april 2024.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2024 eller efter aftale.

Vil du vide mere?

Du kan høre mere om stillingen eller komme forbi på et uforpligtende besøg ved henvendelse til sekretariatsleder Helle Jørgensen, tlf. 5141 4554 eller på mail helle.jorgensen@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Baagøs Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021779

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet