Koordinerende lægesekretær søges til mavetarmmedicinsk ambulatorium på OUH Svendborg Sygehus

dato



Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og motiveres du af koordinering, samarbejde og patientforløb? Så har vi måske stillingen til dig. Vi søger en ny kollega til en fast, vagtfri stilling i Mavetarmmedicinsk Ambulatorium på OUH Svendborg Sygehus. Her får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i en afdeling med høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og et godt kollegialt fællesskab.



Hvem er vi?

Mavetarmmedicinsk Ambulatorium er en del af Medicinsk Afdeling M/FAM, hvor tværfaglighed, udvikling og godt kollegaskab går hånd i hånd. Vores hverdag er præget af ambitiøse mål for patientforløb og tæt samarbejde med både læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper. Vi er optagede af at sikre høj kvalitet i udredning, behandling og registrering, og vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig sparring og et godt grin.

Vi arbejder i stærke faglige fællesskaber, hvor sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Hos os hjælper vi hinanden, løfter i flok og bidrager aktivt til udviklingen af både arbejdsgange og patientforløb. Teamet består af 4 og sammen er vi i alt 46 sundhedsadministrative medarbejdere i hele gruppen. Det giver et bredt tværfagligt samarbejde og et stærkt fagligt fællesskab omkring opgaveløsningen.



Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor afdeling med flere medicinske fagområder: gastroenterologi, kardiologi, endokrinologi, reumatologi og lungemedicin. Afdelingen omfatter: Fælles Akutmodtagelse (FAM), en dedikeret forskningsenhed, Diagnostisk Center, Daghospitalet, to sengeafsnit og fem medicinske ambulatorier. Vi er omkring 400 medarbejdere, der hver dag arbejder målrettet for at sikre trygge, sammenhængende og effektive patientforløb.



Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Koordinering af patientforløb og overholdelse af udredningsret
  • Indkaldelse og planlægning af forløb for nyhenviste og kontrol patienter
  • Skrivning af notater og håndtering af TGK notater
  • Telefonisk kontakt med patienter og pårørende
  • Administrative opgaver i relation til ambulatoriets daglige drift
  • Deltage i registreringsopgaven
  • Mulighed for deltagelse i kvalitets- og udviklingsarbejde


Hvem er du?

Du er en fagligt dygtig og ansvarsbevidst lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når hverdagen er travl
  • Har blik for sammenhænge, patientrettigheder og kan tænke helhedsorienteret
  • Er nysgerrig på udvikling og nytænkning
  • Trives med ansvar og tager aktiv del i opgaveløsningen
  • Bidrager aktivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø


Det tilbyder vi dig:

  • Et meningsfuldt job, hvor du er en vigtig del af det tværfaglige samarbejde om patientforløb
  • En grundig introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start
  • En afdeling i udvikling med fokus på kvalitet, digitalisering og optimering af arbejdsgange
  • Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op og prioriterer trivsel, arbejdsglæde og sparring
  • Gode muligheder for faglig udvikling og ansvar
  • Mulighed for flexordning
  • Et engageret sekretærteam med høj faglighed og stor hjælpsomhed


Det praktiske:

Stillingen er på 37 timer med arbejdstid i tidsrummet 7.30–15.00 eller 8.00–15.30.
Tiltrædelse d. 1. august 2026 - eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er d. 22. juni 2026. Samtaler forventes afholdt d. 24. juni 2026.

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.



Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Sophie Engelbrecht på tlf. 21200341 eller på mail sophie.engelbrecht@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/43501f2d-eec5-4f94-af6c-d1585b78da30

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet