Klinisk sygeplejespecialist til at styrke sygeplejen på operationsteamet hos Operation Syd

Profilbillede
dato

I Operation Syd har vi ambitioner om at sikre høj faglighed og kvalitet i sygeplejen til patienterne. Vi gør os klar til Svendborg som Specialsygehus og for at understøtte dét, søger vi en klinisk sygeplejespecialist til vores O-F operationsteam.

Som klinisk sygeplejespecialist skal du i tæt samarbejde med ledelse, afsnittes anden kliniske sygeplejespecialist, nøglepersoner, afdelingens stabssygeplejersker og OP kollegaer tilrettelægge, igangsætte og gennemføre evidensbaserede sygeplejefaglige initiativer og projekter. Sammen skal I sætte mål og retning for den strategiske udvikling inden for blandt andet fagudvikling, kvalitet og patientsikkerhed.
Du bliver med andre ord en vigtig medspiller i at synliggøre sygeplejen og sammen med os indfri ambitionerne for OP-SYD.

Det er en klinisk stilling med cirka en 50/50 fordeling mellem dage til kvalitetsudviklende arbejde og dage hvor du er med i klinikken på operationsstuerne. Du kan få weekendvagter efter aftale når du er oplært i afdelingen.
Det kliniske arbejde spiller en stor rolle og vi har derfor konstant fokus på, at styrke sygeplejen og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet til gavn for afdelingens patienter. Du skal derfor have lyst til, at arbejde med udvikling og implementering i den daglige klinik og til at støtte op omkring afsnittets øvrige nøglepersoner.

Operationsområde SYD ledes af Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, hvor der både er ansat anæstesisygeplejersker, anæstesilæger, intensiv, opvågnings og operationssygeplejersker. Der udføres operationer på to forskellige etager i Svendborg alt efter operationstype. Vi er opdelt i to teams på tværs af begge etager. Et O-F team og et A-D-L team. I A-D-L teamet opererer vi patienter med problemstillinger inden for følgende specialer; abdominal kirurgi, urologi, obstetrik og gynækologi. I O-F teamet er der ortopædiske operationer samt operationer i ører, næse og hals. Og det er dette team du bliver tilknyttet.
Vores hverdag byder på både planlagte og akutte operationer på voksne patienter samt planlagt kirurgi inden for et afgrænset børneområde. Der ud over er vi en del af beredskabet og udfører akutte kejsersnit året rundt.
Dit nye job er et spændende og selvstændigt job, med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og indflydelse på egne arbejdsopgaver og du får:

  • Et skræddersyet introduktions- og oplæringsprogram over ca. 4 måneder – vi anvender MyMedCards og MySkills
  • Opbakning fra kollegaer og ledelse
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling med fast planlagt ugentlig undervisning. Flere gang årligt har vi dage med teamtræning og simulation.
  • Deltagelse i og indflydelse på Afdeling V´s kvalitets- og udviklingsarbejde på tværs af alle afsnit.
  • Gode kollegaer - et åbent og positivt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden og hvor vi bruger hinandens forskellige faglige og personlige erfaringer og kompetencer i samarbejdet omkring patienten, og hvor vi støtter hinanden såvel fagligt som personligt
  • Ønskeplan og stort fokus på at arbejdsliv og privatliv skal balancere.
Uddannelseskrav:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Master i klinisk sygepleje (MKS), en kandidatgrad i sygeplejevidenskab (Cand.cur.), en sundhedsfaglig kandidatuddannelse (cand.scient.san) eller anden relevant masteruddannelse. Det kan også være at du ikke har taget en af de nævnte men er villig til at gøre det, når du har fundet dine ben i afdelingen.
Der henvises til vores funktionsbeskrivelse for klinisk sygeplejespecialist

Hvis du er blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, er du velkommen til at ringe eller skrive forud for din ansøgning.
Vi er to oversygeplejersker der deler ledelsen.
Sus Holm Risby Susanne.Risby@rsyd.dk, Mobil 3055 9141
Anne-Birgitte Poulsen anne-birgitte.poulsen@rsyd.dk, Mobil 4023 7501

Sidste frist for ansøgning er mandag den 9. september 2024.
Vi planlægger at holde samtaler i uge 38.

Hvis du ikke har erfaring som operationssygeplejerske så anbefaler vi at du kommer og besøger os først og investerer en dag som føl i afsnittet.
For yderligere information, send gerne en mail til:
Klinisk Sygeplejespecialist Rikke Pia Bendorf Andersen: rikke.pia.bendorf.andersen@rsyd.dk

OUH er røgfrit. Løn- og ansættelsesforhold: Efter gældende overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af lokal løndannelse, hvorfor det er vigtigt at medsende en fuldstændig oversigt over uddannelse og erhvervserfaring.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087495

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet