Julen er hjerternes fest, og Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg sørger for, at ingen skal fejre den alene. "Jul på Kvægtorvet" byder på en klassisk juleaften med en lækker julemiddag, risalamande med mandelgaver, juletræ, julesange, julegaver til børnene og masser af julestemning. Arrangementet er åbent for alle, uanset om man er en børnefamilie, enlig, ægtepar, eller blot ønsker selskab i julen.
Frivillige kokke og bordværter vil sørge for, at alt det praktiske er på plads, så deltagerne kan nyde en dejlig og mindeværdig juleaften. Menuen står på saftige andelår, ribbensteg, æbler med svesker og dadler, kartofler, søde kartofler a la'Hans Henrik, andesovs og risalamande. Der vil også være kaffe, te og snacks til at runde aftenen af.
Praktisk informationArrangementet finder sted den 24. december kl. 17.30-21.00 i Frivillighuset Kvægtorvet, Frederiksgade 8, 5700 Svendborg. Børn under 18 år deltager gratis, mens voksne betaler 50 kroner. Tilmelding sker ved at overføre beløbet for antal tilmeldte til MobilePay: 184479 og udfylde kontaktoplysninger for alle deltagere.
Der er plads til maksimalt 85 gæster, og billetterne sælges efter først til mølle-princippet. Den mail, man modtager ved tilmelding, fungerer som billet, som skal fremvises ved indgangen. Arrangementet er støttet af Halbergs Familiefond.
For spørgsmål kan man ringe til 93607608 eller skrive en mail til niffe@fcss.dk.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her