Introduktionsstilling i Kirurgi på OUH – Svendborg Sygehus: Bliv en del af et engageret team og få god oplæring!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så søger vi lige nu en læge til introduktionsstilling i kirurgi på Kirurgisk Afdeling A, OUH – Svendborg Sygehus pr. 1. november 2024 eller efter aftale

Hvem søger vi Vi søger dig der gerne vil arbejde sammen med et hold af engagerede kollegaer, er nysgerrig, opsøgende og gerne vil afprøve det kirurgisk speciale.

På matriklen i Svendborg vil du møde læger fra alle stadier i uddannelsen, KBU-læger, introduktionslæger, hoveduddannelseslæger og speciallæger i kirurgi, samt uddannelseslæger til almen praksis og plastikkirurgi.

Som introduktionslæge i afdelingen kommer du til at indgå i i forvagtslaget i Svendborg, som er 12-skiftet med dagarbejde og aften-og nattevagt. I løbet af ansættelsen blive du oplært i gastrointestinal endoskopi, analkirurgi og galdevejs- og herniekirurgi jf. målbeskrivelsen for introduktionsstilling i kirurgi.

Du kommer til at arbejde i en afdeling hvor vi har en uformel tone, sætter pris på humor og godt kan lide at lave sociale arrangementer efter arbejde. Vi har et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrupperne og der er altid mulighed for hjælp og supervision, som vi har meget fokus på.



Som ny introduktionslæge tilbyder vi dig

  • Et godt introduktionsprogram med fokus på både teori og praksis.
  • Indplacering i forvagtslaget med gode muligheder for supervision af tilstedeværende speciallæge.
  • Oplæring i gastrointestinal endoskopi, analkirurgi og galdevejs- og herniekirurgi jf. målbeskrivelsen for introduktionsstilling i kirurgi.
  • Alle dagsfunktioner er superviseret af tilstedeværende speciallæge.
  • Obligatorisk grisekursus med træning i laparoskopisk og åben kirurgi. Herudover laparoskopi og endoskopisimulator kursus.
  • Kursus i anastomoseteknik (TissueLab to gange årligt)
  • Individuel uddannelsesplan med udgangspunkt i dine kompetencer. Vores mål er at gøre dig klar til at ansøge og få hoveduddannelsesstilling efterfølgende.
  • Ud over de obligatoriske kurser vil du få tilbudt yderligere et relevant kursus på 2-3 dage efter individuel aftale.


Fakta om afdelingen Kirurgisk Afdeling A er en afdeling fordelt på 3 matrikler, Nyborg, Odense og Svendborg.

Der er ca. 340 ansatte, heraf ca. 45 speciallæger og 25 yngre læger ansat i den samlede afdeling.

Kirurgisk Afdeling A har i alt 64 senge og afdelingen har 85.000 – 90.000 behandlinger/kontakter om året. Kirurgisk Afdeling A har et samlet løn- og driftsbudget på 256 mio. kr. Stillingen indbefatter funktion i Svendborg og Nyborg med hovedfunktion i Svendborg.



Løn- og ansættelsesforhold I henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Stillingen er omfattet af aftale om lokal løndannelse for yngre læger m.fl.

Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse.

Samtaler forventes afholdt onsdag d. 18. september 2024 om eftermiddagen i Svendborg.



Yderligere oplysninger: Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Uddannelsesansvarlig overlæge Lasse Bugge, mail: lasse.bugge@rsyd.dk eller tlf.: 3043 3552.



Målbeskrivelse og uddannelsesprogram fremsendes pr. mail ved anmodning.

OUH´s internetside, Facebook og Linkedin kan du læse mere om afdelingen​.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103128

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet