Hjemmepleje Øst søger SOSU-assistent til fast aftenvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjemmepleje Øst består af 4 sektioner, som i tæt samarbejde varetager opgaver hos borgere i eget hjem. Der arbejdes oftest 5/2 om aftenen, men har du ønsker til andet vagtrul er dette også muligt. Der arbejdes hver 2. weekend. 

Vil du være med til at skabe vejen for selvkoordinerende teams som aftenvagt i Hjemmepleje Øst?
Vil du sammen med gode kollegaer lægge planer og have indflydelse på egen hverdag?
Trives du i et miljø med mange spændende opgaver?
Vil du være med til at sætte borgerperspektivet højt og skabe værdighed for borgerne?
Kan du tage fagligt ansvar og bevare overblikket?
Kan du omsætte det som observeres til faglige beslutninger, og er du fagligt nysgerrig?
Kan du arbejde med IT, og har du mod på at bruge Nexus?

Er du ligesom os overbevist om, at vi er ansat til to ting: faglighed og samarbejde? Så skal du ikke tøve med at søge jobbet som SOS-assistent i aftenvagt i Hjemmepleje Øst. 

Vi arbejder i teams med hovedfokus på faglighed/borgerperspektiv og samarbejde og arbejder med personcentreret omsorg omkring vores borgere. Vi er en hjemmeplejegruppe i stor udvikling og vi er ikke bange for at afprøve nye tiltag.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
I Hjemmepleje Øst har vi den indstilling, at vi arbejder professionelt i et fællesskab, hvor vi sammen skal løse en faglig opgave med højst mulig kvalitet. Det gør vi via dialog og med tillid til hinanden.

Til gengæld forventer vi, at du:

  • er stabil, loyal og engageret medarbejder
  • har stærke samarbejdsevner
  • har lyst til faglige udfordringer og læring
  • trives i en hektisk hverdag og har et godt overblik
  • bidrager til god trivsel og godt arbejdsmiljø
  • har kørekort
  • kan give og modtage feedback professionelt
  • har let til smil og har hjertet på rette sted.

Vi håber, du kunne tænke dig at være en del af vores fantastiske arbejdsplads. Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
For stillinger i Social, Sundhed og beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte sektionsleder Laila Andersen, tlf.: 6223 4340. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Byskoven, 11, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/hjemmepleje-ost-soger-sosu-assistent-til-fast-aftenvagt/ri8ajs/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884089

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet