Hjælper søges til sød dreng med autisme - Stabil, fleksibel og bilinteresseret!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om os:

Vi er en familie på 4, som består af mor og far, lillesøster Olivia på 4.år, samt Emil på 8.år. Vi er en familie, som kan lide at opleve verden og rejse samtidig med, at vi er en meget struktureret samt stille og rolig familie. 

Emil, som er en rigtig sød og dejlig dreng, lever med infantil autisme og vi har derfor behov for en hjælper nogle timer ugentligt. En engageret og vedholden hjælper, der kan støtte Emil med at opleve struktur via tæt guidning samt yde hjælp til praktiske opgaver – såsom ex. at få sit tøj af og på. Emil kan have svært ved at rumme skift og har derfor brug for støtte i sådanne situationer. Emil kan have svært ved at mærke sig selv og give udtryk for behov, hvorfor det er meget vigtigt med en hjælper, der kan aflæse ham og vurdere, om han er for varm eller kold, om han er sulten osv. Hans funktionsniveau kan svinge fra dag til dag – og de færdigheder han havde i går, er ikke nødvendigvis de samme, han mestrer i dag, hvorfor det også stiller høje krav til evnen til at sætte sig i hans sted. Men overordnet gælder det, at Emil er en glad og tillidsfuld dreng, der på sin egen måde meget gerne vil kontakten med andre.  

 

Stillingsbetegnelse:

Vi leder efter en ufaglært hjælper til stillingen, som foregår både i hjemmet, og på udflugter 4 timer ugentligt. Timerne vil blive fordelt fleksibelt efter aftale med hjælperen. 

Det er vigtigt at vedkommende har kørekort, så der er mulighed for ture ud i det fri. 

 

Om jobbet:

I hjemmet ses der behov for støtte til at være ved Emils side samt være nysgerrig på, hvad Emil har behov for.

Emil har brug for tæt guidning og 1 til 1 støtte.

Aktiviteter udenfor hjemmet kan være en cykeltur, en tur til stranden og kigge på vandet, samt eventuelt en udflugt på Jernbanemuseum.  

Det kan ligeledes være s m hjælper for Emil under udflugter med familien, hvor han kan få brug for at trække sig.  

 

Om dig:

Det er vigtigt at hjælperen er stabil og fleksibel.

En der er god til at lytte, og gerne vil læse historier for Emil.

Det er en fordel at være rolig af natur under pressede situationer. 

Det vil være en bonus – men ikke et krav, hvis hjælperen selv har viden eller en interesse indenfor biler, tog og flyvemaskiner.” 

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, højfaglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Det praktiske:

Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune, og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84. Det er en fast ansættelse, der varer så længe ydelsen efterspørges.

 Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler. 

Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingenforetages af juridisk afdeling i samarbejde med
Børn og Unge direktøren.

Spørgsmål kan stilles ved henvendelse til Mor Anna på nr. 42210411. 

Ansøgningsfristen er 02.07.2024

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (4-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Sofielund Skovvej, 180, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069067

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet