Dagen igennem har Fyns Politi undersøgt en hændelse i Svendborg i området omkring Vor Frue Kirke i tidsrummet mellem klokken 22.30 torsdag og klokken 01.00 natten til fredag.
Afspærring i forbindelse med efterforskning er nu ophævet.
Fyns Politi hører gerne fra folk i Svendborg, der har videoovervågning fra området omkring torvet og Vor Frue Kirke. Det kan både være fra fastmonterede kameraer og fra eksempelvis biler med monteret kamera, der har kørt eller været parkeret i området.
Tidligere efterlyste Fyns Politi vidner og en konkret mand, der har været i kontakt med to piger i nærheden af Vor Frue Kirke. Begge efterlysninger er fortsat gældende.
Manden beskrives som:
20 til 30 år.
Dansk/Nordeuropæisk af udseende.
Al henvendelse til Fyns Politi på 114.
Fyns Politi har ikke flere oplysninger til sagen for nuværende.