BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sætte dit aftryk på en historisk vigtig samfundsopgave igennem sikker driftsstyring og motiverende ledelse? Hvis det lyder interessant at blive leder for en nyoprettet enhed, hvor du også vil få mulighed for at være med til at sætte holdet, så se med her.
I forbindelse med udsendelse af nye ejendomsvurderinger og overgang til nye boligskatter opnormerer vi i Ejendomsbeskatningscentret i Svendborg. Vi søger derfor dig, der vil være med til at tage et stort ansvar for at sikre, at der skabes fremdrift og resultater i vores driftsenheder.
Vi er i fuld gang med overtagelsen af ejendomsbeskatningen, det nye ejendomsvurderingssystem og overgangen til de nye boligskatteregler. Det er vores opgave at sikre retvisende, ensartede og gennemskuelige ejendomsvurderinger og beskatning af landets 2,3 mio. ejendomme. Vi arbejder for at skabe tillid til vurderingen og tryghed om beskatning af ejendomme. Derudover lægger vi stor vægt på, at vores sagsbehandling er gennemskuelig for borgere og virksomheder.
I Ejendomsbeskatningscentret arbejder vi inden for forskellige områder. Du bliver leder for en enhed, der skal arbejde med sagsbehandling og træffe skattemæssige afgørelser inden for ejendomsområdet.
Drift og strategisk sparring
Som funktionsleder får du en hverdag, der spænder fra faglig ledelse over drifts- og personaleledelse til udmøntning af den strategiske ramme – alt sammen for et stærkt hold af dygtige medarbejdere og i et tæt samspil med den øvrige ledergruppe. Da vi er i gang med en stor omstillingsproces, søger vi en leder, der kan sætte retning for vores fagligt dygtige medarbejdere og gå forrest i en hverdag med skiftende fokus og travlhed.
Du medvirker til, at nye og erfarne medarbejdere har en høj standard i sagsbehandlingen, så der sker korrekt opkrævning af ejendomsskatter samt beregning og udbetaling af for meget betalt ejendomsskat. Du kan se frem til et arbejde med interessante og komplekse problematikker, hvor du har fokus på stabil og kvalitetsbevidst drift og samtidig øje for en udviklingsproces, hvor arbejdsopgaver løbende afvikles og nye implementeres. Det er derfor også vigtigt, at du ikke lader dig vælte af mange forandringer.
Vi tilbyder en stilling med stort ansvar, og hvor et stort drive og engagement er nøglen til at blive en succes. Du bliver en del af et godt kollegaskab i det lokale lederteam, hvor vi har stort fokus på at skabe værdi for dig og dine medarbejdere gennem et fagligt inspirerede og udviklende arbejdsmiljø i Svendborg.
Talent for ledelse og en stærk forretningsforståelse
Det er ikke vigtigt for os, hvilken uddannelsesmæssigbaggrund du kommer med, men det er vigtigt, at du har solid erfaring med ledelse af medarbejdere og specialister, som driver en administrativ opgave. Du vægter nærværende ledelse højt og formår at have fokus på at skabe trivsel og motivation i enheden.
Vi sørger for en grundig faglig oplæring på vores område og administrativ støtte, så du med tiden vil få den fornødne ballast, til at kunne agere faglig sparring for dine medarbejdere og kolleger.
Som person har du stor personlig gennemslagskraft, arbejder resultatorienteret og har en god forståelse for driftsstyring. Du trives i en politisk styret organisation, hvor din enheds opgave har stor bevågenhed internt i styrelsen og i offentligheden. Du formår at have overblikket og kan derfor sætte retning for arbejdet i en omskiftelig hverdag, samtidig med at du hurtigt kan trække af på beslutninger, når der er behov for det.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 10. november kl. 12.00 2023. Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Hanne Michaelsen på 72 37 27 09.
Vi afholder 1. samtaler den 14. november og 2. samtaler planlægges til den 23. november 2023.
Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Forventede tiltrædelsesdato er den 1. januar 2024 eller efter aftale.
Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Bryghusvej 30, 5700 Svendborg.
Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Dronningen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Svendborg, Bryghusvej, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929598