Form fremtiden for uddannelse på den internationale scene som studentermedhjælper i Svendborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forme fremtiden for uddannelse på den internationale scene? Vil du være en del af et ministerium, hvor uddannelse og forskning er i fokus? Og drømmer du om et studiejob, hvor du får ansvar, udfordringer og mulighed for at bruge din uddannelse? Så er du måske vores nye studentermedhjælper

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingen i kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Svendborg

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen søger en studentermedhjælper til kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Svendborg til at hjælpe med at administrere, udvikle og informere om tilskud til udveksling og internationale projekter gennem blandt andet EU's uddannelsesprogram Erasmus+.

Vi har brug for en studentermedhjælper, der har lyst til at være en selvstændig og kvalitetsbevidst medspiller på et kontor med ambitiøse, dedikerede og hjælpsomme kolleger.

I området for videregående uddannelser skal du bidrage til international uddannelsesudvikling og udveksling i universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og andre videregående uddannelsesinstitutioner via Erasmus+, Nordplus, Lektoratsordningen og Study in Denmark.

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Varetage postkasse for kommunikation med henvendelser fra institutioner, borgere og andre myndigheder
  • Administrative opgaver og ad hoc-opgaver for Erasmus+, Nordplus, Study in Denmark og Lektoratsordningen
  • Medvirke ved planlægning og gennemførelse af events
  • Bidrage til kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder statistik, analysemateriale og formidling af data
  • Bidrage til kommunikation om internationale uddannelsesprogrammer og Study in Denmark via kommunikation, web, informationsmateriale og møder med medarbejdere fra videregående uddannelsesinstitutioner.
Er du vores nye kollega?

Du kan se dig selv i et dynamisk politisk landskab med fokus på uddannelse og internationalisering. Du er i gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. samfundsvidenskab, administration eller humaniora, og du har mindst ét år tilbage af studiet.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Har interesse for international uddannelse og udvikling af uddannelser
  • Trives godt med og er god til administrative processer og opgaver
  • Har lyst til arbejde med data
  • Har gode mundtlige og skriftlige sprogkundskaber på både dansk og engelsk
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger
  • Er fleksibel, systematisk, struktureret og ansvarlig
  • Har gode IT-kompetencer
  • Har humor
En ambitiøs og social arbejdsplads

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Arbejdsstedet vil være Jessens Mole 12, 5700 Svendborg med forventet tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte: Områdeleder Anne Mygind Brodersen (det videregående team) på ambr@ufm.dk.

Søg stillingen

Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest mandag 17. juni 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler fredag i uge 25.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.



Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores styrelse. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, jura, økonomi og HR.



Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Jessen Mole, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060755

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet